Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år

15/1 10:42

Europas største økonomi, den tyske, oplevede sidste år for andet år i træk negativ vækst, og udsigterne for indeværende år er heller ikke for lyse.

BNP faldt i 2024 0,2 pct. efter året før at være faldet med 0,3 pct., oplyser de tyske statstik myndigheder. Det er kun anden gang siden 1950, at Tyskland har oplevet en negativ vækst to år i træk, oplyser Bloomberg News.

Tyskland er det første G7-land, der offentliggør tal for 2024, og det eneste G7-land, der havde negativ vækst i 2023.

Udsigterne for 2025 er heller ikke lyse, da den tyske centralbank, Bundesbank, kun forudser en marginal vækst på 0,2 pct. Samtidig påpeger banken, at der er knyttet usikkerhed til det skøn. Et yderligere fald i år kan ikke udelukkes, hvis præsident Donald Trump gennemfører øget told, som han har truet med.

IFO instittutet, som er en af Tyskland største tænketanke, er lidt mere optimistisk og venter en vækst på 0,4 pct. i indeværende år.

- Det er især tysk industri, som har store udfordringer. De tyske industrivirksomheder har svært ved at få nye ordrer og gang i produktionen. Der er ikke meget, der går den rigtige vej for tyskerne. De seneste måneder er inflationen også steget lidt igen, siger cheføkonom i DI Allan Sørensen.

Han fremhæver også, at der er massiv krisestemning i tysk erhvervsliv.

- Tysk erhvervsliv har over de seneste 20 år kun været i dårligere humør under finanskrisen og den første coronanedlukning, oplyser han.

.\\˙ MarketWire