Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays

15/1 11:11

Barclays er ude med riven efter luftfartsselskaberne Air France-KLM og Norwegian, der på den baggrund begge sendes ned på børsen onsdag formiddag.

Den britiske storbank har sænket sin anbefaling af Air France-KLM til "undervægt" fra "ligevægt" på baggrund af fortsat politisk uro i Frankrig, skriver Bloomberg News, mens Norwegians anbefaling er sænket til "ligevægt" fra "overvægt" efter en nedjustering af forventningerne forleden.

På børsen i Paris falder Air France-KLM med 1,3 pct. til 7,07 euro, og Norwegian dykker samtidig med 1,0 pct. til 10,14 norske kr. i Oslo.

Efter nedjusteringen mandag faldt Norwegian-aktien med 5,4 pct., inden den kom lidt igen med et plus på 2,3 pct. tirsdag. Aktien er faldet syv ud af ti handelsdage i 2025.

For Air France-KLM er det gået ned ad bakke på seks ud af ti handelsdage i år.

For Norwegian har Barclays sænket sine estimater for driftsindtjeningen før renter og skat (EBIT) kraftigt i de kommende år, efter at Norwegian mandag oplyste, at en svækket norsk krone i fjerde kvartal gjorde ondt på indtjeningen. På den baggrund nedjusterede luftfartsselskabet forventningerne til hele 2024.

Og Barclays peger netop på, at udviklingen i den norske krone gør ondt på regningen til brændstof og vedligeholdelse samt leasing, og samtidig vil en hård vinter formentlig ramme driftsomkostningerne på kort sigt, vurderer børshuset.

For Air France-KLM er det særligt potentielt højere skatter og lav forbrugertillid i Frankrig som følge af den politiske uro i landet, der er stenen i skoen.

.\\˙ MarketWire