Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling

15/1 14:32

Citigroup overrasker ligesom flere af de andre amerikanske storbanker med en bedre indtægtsudvikling end ventet drevet af handel med blandt andet obligationer.

I samme ombæring annoncerer banken et aktietilbagekøbsprogram, der også er med til at trække smilene frem hos investorerne, som sender aktien op med 4,0 pct. i onsdagens formarked.

De vigtige nettorenteindtægter nåede i det sidste kvartal af 2024 op i 13,73 mia. dollar, hvilket er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 13,45 mia. dollar.

Indtægterne fra handel med rentepapirer, valuta og råvarer (FICC) er i fjerde kvartal steget med 37 pct. til 3,48 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 2,94 mia. dollar.

Afkastet på den gennemsnitlige materielle fælles egenkapital (ROTCE) blev på 7 pct. for hele 2024 og den skal forbedres med 300 basispoint for at nå målet for 2025. Den er også langt under konkurrenten JPMorgan, der kunne levere 22 pct. i 2024.

For 2025 venter banken, at indtægterne vil lande i intervallet 83,5 til 84,5 mia. dollar. Her ventede analytikerne 83,2 mia. dollar.

Citigroup sænker forventningerne for 2026 for afkastet på den gennemsnitlige materielle fælles egenkapital (ROTCE) til 10-11 pct. fra 11-12 pct.

.\\˙ MarketWire