Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Genmab og Nykredit

16/1 06:32

BØRSEN

REGERINGEN OVERRUMPLET AF TRUMP

Selvom regeringen havde forberedt sig på Trumps anden periode, kom sidste uges besøg i Grønland fra hans søn, Donald Trump Jr., bag på regeringen og udløste en af de største udenrigspolitiske kriser for Danmark i nyere tid. (Forside, side 6-7)

KAPITALFOND KØBER NORDJYSK FIRMA I GENREJST M&A-MARKED

Der blev solgt rekordmange virksomheder i 2024, viser analyse. Men 2025 tegner også lyst, lyder det. Maj invest har netop overtaget hurtigtvoksende nordjysk selskab. (Side 2)

EKSPERTER HÆFTER SIG VED BIOCIRCS REGNSKABERS MANØVRE

Tre eksperter bider mærke i trecifrede millionfejl og ændringer i Biocircs regnskabsskøn, der er med til at køre bundlinjen gevaldigt i vejret. Alt er velbegrundet og revideret, mener Biocirc selv. (Side 4)

VIGTIGT AMERIKANSK INFLATIONSTAL FALDER

Inflationen fylder igen meget på de finansielle markeder, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er blevet mere bekymret for, at inflationen ikke falder så hurtigt som forventet. (Side 10)

URET TIKKER FOR GENMABPARTNER FØR SKÆBNEBESLUTNING

Alle forsøgsdata er nu i hænderne på Genmabs partner Johnson & Johnson, som inden udgangen af første kvartal skal træffe et valg om arvtageren til storsællerten Darzalex. (Side 14)

INVESTORER ADVARER OM RISIKO FOR STORE KURSFALD I USA

Den amerikanske regnskabssæson er i gang, og flere aktier er allerede blevet straffet stort i kølvandet på regnskabsmeldinger. Og der kan komme flere store kursfald, hvis selskaberne skuffer, påpeger chefstrateg i Nordea. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

ÆRKERIVAL VIL EROBRE NOVOS STJERNEROLLE PÅ FEDMEMARKEDET

Den amerikanske gigant Eli Lilly spurter frem på det svulmende marked for vægttabsmedicin – og nu har topchef David Ricks indledt en charmeoffensiv over for den nye Trump-regering, der tiltræder i næste uge. (Forside, side 4-5)

USA ÅNDEDE LETTET OP I EN DYBT USIKKER TID

USAs inflation var lidt lavere end forventet i december. Det fjerner lidt af presset på den amerikanske centralbank. (Side 2)

MOBILER FRA KINA HALER IND PÅ GIGANTERNE

Både Samsungs og Apples mobilsalg gik tilbage i tredje kvartal, og det er kinesiske mobilmærker, der presser de to giganter. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO NORDISK I KRISE

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har de seneste år kunnet gå på vandet. De to præparater Ozempic og Wegovy kan sælges hurtigere, end virksomheden kan nå at producere dem. Men på et halvt år er aktien faldet med over 40 pct. Det er paradoksalt, siger analytikere, der peger på en øget konkurrence på fedmemedicin som årsag. (Forside, side 4-5)

NYKREDIT DROPPER UDBYTTE FOR 2024

Nykredit præciserer sine forventninger og øger rabatten til private kunder. Nu forventes et resultat efter skat på ca. 11,7 mia. kr., hvilket er i toppen af de senest udmeldte forventninger til året. (Side 9)

.\\˙ MarketWire