Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk

17/1 08:04

Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden fortsætter den negative tendens med anden uge i træk med fald.

I ugen frem til 17. januar faldt SCFI-indekset med 7,0 pct. til 2130,81 efter et fald på 8,6 pct. i ugen forinden.

Forud for de to seneste uges tilbagegang steg indekset i seks uger i træk til 2505,17 i ugen frem til den 3. januar. Før de seks ugers fremgang lå indekset i 2186,52 den 22. november.

Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.

Indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Dermed følger dagens SCFI-opgørelse rateindekset World Container Index (WCI), der torsdag viste et fald på 3,3 pct. i den seneste uge. WCI opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container.

En B-aktie i Mærsk faldt torsdag 1,4 pct. til 10.575 kr.


.\\˙ MarketWire