Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse

20/1 06:37

Donald John Trump indsættes som USA's 47. præsident mandag den 20. januar 2025.

Den 20. januar er også Martin Luther King Jr. Day, der er en national helligdag i USA til minde om borgerrettighedsforkæmperen, der blev myrdet i april 1968.

Her er overblikket over nogle af nøgletidspunkterne for dagen - tidspunkterne er angivet i dansk tid.

* Gudstjeneste i St. John's Church tæt på Det Hvide Hus.

* Efter gudstjenesten er præsident Joe Biden og førstedame Jill Biden værter for et teselskab i Det Hvide Hus for den kommende præsident og den kommende førstedame, Donald Trump og Melania Trump.

* Klokken 17.30: Selve indsættelsesceremonien begynder med en række taler. Fejringen afholdes i rotunden, som rummet under den amerikanske kongresbygnings kuppel hedder. Ændringen skyldes, at vejrprognoserne forudser så lave temperaturer i Washington D.C. mandag, at vurderingen er, at det kan blive farligt.

* Klokken 18.00: Donald Trump tages i ed som USA's 47. præsident og J.D. Vance tages i ed som vicepræsident. Trump holder sin indsættelsestale, hvor han ventes at præsentere sine planer for de kommende fire år.

* Klokken 19.15: Joe Biden forlader Capitol Grounds, og han kan nu kalde sig tidligere præsident af USA.

* Klokken: 20.30: Indsættelsesparade med præsidenten og vicepræsidenten til Det Hvide Hus ad Pennsylvania Avenue.

* Senere på aftenen deltager Donald Trump i tre forskellige indsættelsesfester, hvor han ventes at holde tale.

Kilder: BBC og Reuters.

/ritzau/