Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter

21/1 06:34

Virksomheder, der har investeret tid og penge på at arbejde med mulige kommende udbud af ny havvind i USA, må indstille sig på, at de penge kan være spildte. I al fald er der de næste fire år ikke udsigt til, at den føderale regering vil tillade nye udbud af projekter ud for de amerikanske kyster.

- Præsident Trumps energipolitik vil stoppe udlejning til massive vindmølleparker, der forringer vores naturlandskaber og ikke tjener amerikanske energiforbrugere, hedder det i en meddelelse på Det Hvide Hus' hjemmeside, der, efter at Donald Trump tidligere på mandagen blev svoret ind, er blevet opdateret.

Donald Trump har i mange år været stærk kritisk over for vindenergi. Han har hævdet, at havvindmøller driver hvaler til "vanvid", mens han senest har kaldt landvindmøller for "skrald" i det amerikanske landskab.

- Præsidenten vil frigøre amerikansk energi ved at afslutte Bidens politik om klimaekstremisme, forenkle tilladelsesprocesser og gennemgå for ophævelse af alle reguleringer, der pålægger unødige byrder på energiproduktion og -brug, herunder minedrift og forarbejdning af ikke-brændstofmineraler, skriver Det Hvide Hus også.

Donald Trump vil også erklære en national nødsituation på energiområdet og i sin tiltrædelsestale gentog han mantraet "drill, baby, drill" med henvisning til at bore efter mere olie i USA.

I mandagens annoncering fremgår det desuden, at USA vil trække sig fra Paris-aftalen, hvilket Donald Trump også gjorde i sin første embedsperiode, men det omgjorde den nu forhenværende præsident Joe Biden.

.\\˙ MarketWire