Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Danske Bank og DFDS

23/1 06:32

BØRSEN

HANDELSKRIG VIL KOSTE EU VÆKST OG SENDE INFLATIONEN OP

Hvis Donald Trumps trusler om en handelskrig mod EU bliver en realitet, vil det være entydigt skidt for den europæiske økonomi, lyder advarslen fra økonomer. (Forside, side 4-9)

TRUMPS MILLIARDSATS PÅ AI UDSTILLER EUROPÆISK DILEMMA

Donald Trump har i samarbejde med tre førende virksomheder annonceret en investering i AI og digital infrastruktur på hele 500 mia. dollar. (Side 10)

NOVO VIL HAVE TRUMP TIL AT STOPPE PRISKONTROL

Novo Nordisk står fast i sin modstand mod amerikansk priskontrol, der ifølge selskabet bremser innovationen. (Side 12-13)

DANSKE BANK HAR SVÆRT AT GARDERE SIG MOD VILDFARNE FOLK

Til trods for fine kontrolsystemer kan Danske Bank ikke sikre sig fuldstændigt mod, at nogle ansatte handler på en ulovlig måde. Banken har fået en bøde efter at en medarbejder fiflede med en rente. (Side 16)

BETTER ENERGY HAR MODTAGET BUD FRA MULIGE INVESTORER

I de kommende uger vil Better Energy, der kæmper for at overleve, indlede fortrolige dialoger og forhandlinger med udvalgte investorer og potentielle købere. (Side 18)

DFDS-TOPCHEF HAR DET SKIDT MED OM SKUFFEDE INVESTORER OG AFLYSTE MÅL

Et brat indtjeningsfald presser DFDS, lige efter at færgerederiet har læsset sig med gæld. Topchefen afviser, at det gør selskabet sårbart. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

PANAMAKANALEN ER CENTRUM FOR VERDENS HANDEL - OG EN NY STORPOLITISK STRID

USA byggede kanalen og gav den for 50 år siden til Panama – netop for at holde en af verdens vigtigste handelsruter ude af stormagtsrivalisering. Men i mellemtiden har Kina fået indflydelse, og med Donald Trump som præsident er Panamakanalen tilbage i centrum for storpolitik. (Forside, side 4-5)

TOPØKONOMMANER TIL RO MIDT I FRYGTEN FOR HANDELSKRIG

Det vil ramme danske virksomheder og forbrugere, hvis USA indfører told på europæiske og kinesiske varer. Men der er ingen grund til panik, mener økonomiprofessor og tidligere overvismand. (Side 6)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ØRSTEDCHEF I ORKANENS ØJE

Ørsteds topchef, Mads Nipper, har forklaret, at han ikke kunne sige nej til at blive topchef for Ørsted, selv om han ikke kendte ret meget til energisektoren. Fire år senere er selskabet havnet i et kolossalt uvejr. (Forside, side 8-9)

SIMPEL STRATEGI HAR GIVET DOBBELT SÅ MEGET I AFKAST SOM PENSIONSSELSKABER GIVER

Det globale aktiemarked gav et afkast på over 26 pct. sidste år. Alligevel har den typiske danske pensionskasse kun formået at levere et afkast på det halve. (Side 4)

GRØNLANDS ERHVERVSLIV SIGER NEJ TAK TIL AT KOMME UNDER USA’S KONTROL

Donald Trumps aktuelle interesse for Grønland kan måske gøre investorer sultne efter undergrunden. Men at komme under USA’s kontrol er ingen interesseret i, siger chefen i Grønlands Erhverv. (Side 6)

.\\˙ MarketWire