Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Roligt rentemarked med pil op

28/1 12:11

Renten går tirsdag stille og roligt i vejret på det danske obligationsmarked, der kun i mindre grad var ramt af den store aktieuro mandag.

Her søgte investorerne i stor stil mod sikker havn efter nyheden om den kinesiske AI-model Deepseek, der sendte chokbølger gennem teknologiverdenen, og sendte giganter som Nvidia i dørken.

Tirsdag er der fortsat ro, og renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 ligger ved middagstid 1 basispoint højere end mandag i 2,24 pct.

Dagens nøgletalskalender er forholdsvis tynd, men i eftermiddag kommer der tal for en amerikanske forbrugertillid for januar. Stiger den, kan det får renterne til at stige.

Det er dog onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der tager fokus. Forud for mødet, der starter tirsdag og slutter med en rentemelding onsdag, venter markedet en uændret rente i niveauet 4,25-4,50 pct.

Torsdag er det så Den Europæiske Centralbanks tur til at kommer med en rentemelding. Her er forventningen i markedet, at ECB vil fortsætte med at lempe pengepolitikken.

Ifølge estimater fra Bloomberg er der klar konsensus om, at renten vil blive sat ned med 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire