Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Boeing, Starbucks og GM

29/1 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

DEN AMERIKANSKE CHIPPRODUCENT NVIDIA I COME BACK EFTER ET HISTORISK DROP

Nvidia førte an i Wall Street-teknologiaktieoptur tirsdag efter en global nedtur udløst af den kinesiske start-up Deepseeks fremskridt inden for kunstig intelligens. Nasdaq-indekset steg 2 pct. efter mandagens fald på 3,1 pct. Nvidia steg næsten 9 pct. efter et historisk drop på 17 pct., der udraderede 589 mia. dollar af markedsværdien. (US CHIPMAKER NVIDIA REBOUNDS AFTER HISTORIC TUMBLE)

ELON MUSK I CLINCH MED NICOLAI TANGEN EFTER DEN NORSKE OLIEFONDS STEMTE IMOD LØNPAKKE

Elon Musk havde sammenstød med topchefen i for norske oliefond, Nicolai Tangen, efter at fonden sidste år stemte imod Tesla-chefens eksorbitante lønpakke. Norges Bank Investment Management, som er Teslas syvendestørste aktionær med en ejerandel på 1 pct., stemte i juni sidste år imod Musks lønpakke på 56 mia. dollar på Teslas årlige generalforsamling. (ELON MUSK CLASHED WITH NICOLAI TANGEN OVER NORWAY OIL FUND’S VOTE AGAINST TESLA PAY)

GOLDEN GOOSE AKTIESALG VÆRDIANSÆTTER LUKSUS SPORTSSKOGRUPPEN TIL 2,2 MIA. EURO

En investeringsgruppe støttet af Alibaba-medstifter Joe Tsai har købt 12 pct. af aktierne i sportsskoproducenten Golden Goose. Selskabet værdisætter det italienske firma til mere end 2,2 mia. euro. Aftalen med Hongkong-baserede Blue Pool Capital giver Golden Gooses private equity-ejer Permira mulighed for at tage gevinsten hjem fem år efter at have overtaget gruppen for knap 1,3 mia. euro. (GOLDEN GOOSE STAKE SALE VALUES LUXURY SPORTS SHOE GROUP AT €2.2BN)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

STARBUCKS INDTJENING OG BUTIKSSALG FALDER - ADMINISTRERENDE DIREKTØR ER OPTIMISTISK

Starbucks’ salg fortsatte med at vige på cafeerne, og overskuddet faldt i det seneste kvartal, selvom topledelsen ser fremskridt i bestræbelserne på at gøre cafeer mere indbydende og mindre hektiske. Det Seattle-baserede selskabs kvartalsvise overskud pr. Starbucks' sammenlignelige salg globalt faldt 4 pct., hvilket er fjerde kvartalsfald i træk. (STARBUCKS EARNINGS AND STORE SALES FALL, BUT CEO UPBEAT ON TURNAROUND)

SVINEGIGANTEN SMITHFIELD VENDER TILBAGE TIL DET AMERIKANSKE AKTIEMARKED

Smithfield Foods ønsker at blive set som USA's primære svinekødsproducent efter mere end et årti under kinesisk ejerskab. Målet kan afhænge af, hvordan Trump-administrationen forvalter handelsforbindelser med Beijing. Smithfield-aktien lukkede med et fald på 1,3 pct. på den første handelsdag tirsdag. (PORK GIANT SMITHFIELD RETURNS TO U.S. STOCK MARKET)

KOHL'S REDUCERER VIRKSOMHEDENS ARBEJDSSTYRKE MED 10 PCT.

Detailgiganten Kohls skiller sig af med omkring 10 pct. af virksomhedens arbejdsstyrke, to uger efter at have fået ny administrerende direktør. Mere end halvdelen af reduktionerne vil ske gennem eliminering af ubesatte stillinger. Koncernen har planlagt at lukke 27 butikker og et e-handelscenter. (KOHL’S CUTS 10% OF ITS CORPORATE WORKFORCE)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

GM HAR PLANER KLAR FOR TRUMPS TOLD PÅ CANADA OG MEXICO

General Motors ledelse følger nøje præsident Trumps planer om at indføre told på import fra Canada og Mexico. Men selskabet foretager endnu ikke nogen større ændringer i sin strategi i Nordamerika. Bilproducenten har udarbejdet en omfattende drejebog over mulige løsninger, men vil ikke sætte dem i værk, ”før verden ændrer sig dramatisk, og vi ser et permanent niveau af toldsatser fremover”. (G.M. Has Plans Ready for Trump’s Canada and Mexico Tariffs)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SANTANDER UK-TOPCHEF FORLADER BANKEN I ÅR

Topchefen for Santanders britiske forretning træder overraskende tilbage i år. Det ventes at sætte gang i spekulationer om den spanske banks fremtid i Storbritannien. Den forestående afgang fra Santander UK blev annonceret lidt mere end en uge efter, at gruppen blev tvunget til at afvise rapporter om, at den gennemgår sine operationer i Storbritannien. (SANTANDER UK BOSS WILLIAM VEREKER TO LEAVE THIS YEAR)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

BOEING MELDER OM ET TAB PÅ 11,8 MIA. DOLLAR I 2024

Boeing fik et 2024-tab på 11,8 mia. dollar, da virksomheden kæmpede med problemer med både kommercielle og forsvarsenheder samt effekten af en lammende strejke fra amerikanske fabriksarbejdere. Det viser de udfordringer, som den ny topchef, Kelly Ortberg, står over for i den turnaround, der skal bringe den amerikanske flyproducent tilbage i konkurrencen med Airbus og leve op til krav fra myndigheder og kunder efter en række fejltrin. (BOEING REPORTS $11.8BN ANNUAL LOSS – ITS LARGEST SINCE 2020)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

ENDNU EN INVESTORGRUPPE ANLÆGGER KLAGER OVER VARTA-REDNING

Den tyske sammenslutning til beskyttelse af værdipapirejerskab tager redningen af Varta for forfatningsdomstolen, fordi gruppen mener, at aktionærernes rettigheder er blevet krænket i stabiliseringen af batteriproducenten. Derudover sættes der grundlæggende spørgsmålstegn ved eksistensen af regulering for omstrukturering af virksomheder. (WEITERER ANLEGER-SCHÜTZER KLAGT GEGEN DIE VARTA-RETTUNG)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

BMW FORVENTER VIGENDE OVERSKUDSGRAD

Det udfordrende økonomiske miljø udgør fortsat problemer for BMW. Driftsoverskudsgraden i det forløbne regnskabsår kommer til at ligge i den nederste halvdel af det målinterval, som blev sænket i efteråret. I sidste kvartal har inflation og højere faste omkostninger som følge af lagerreduktioner tynget indtjeningen. (BMW ERWARTET BRÖCKELNDE GEWINNMARGE – AKTIE ZEITWEISE SCHLUSSLICHT IM DAX)


SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

REKORDHØJ GULDPRIS DÆMPER SMYKKESALGET

Salget af guldsmykker forventes at fortsætte med at falde i Slangens år - det ny kinesiske år. Rekordhøje priser på det ædle metal har svækket forbrugernes appetit, ifølge brancheaktører. Guldprisen i Dragens år, som sluttede tirsdag, steg 35 pct. (YEAR OF THE SNAKE: GOLD’S ASCENT TO RECORD HIGHS TO DAMPEN JEWELLERY SALES)

.\\˙ MarketWire