Onsdagens aviser med Netcompany, Mærsk og Brøndby IF
29/1 06:32
BØRSEN
INVESTORER: NY AI-ROBOT KAN GAVNE DET BREDE AKTIEMARKED
Den billige AI-robot Deepseek er dårligt nyt for de tech-giganter, der sidder tungt på AI-markedet. Til gengæld kan det være positivt for det brede aktiemarked, vurderer kapitalforvaltere. (Forside, side 6-7)
NETCOMPANY PÅ UDKIG EFTER GULDÆG
Efter at Netcompany har meldt om planer om et opkøb, svirrer rygterne om et muligt dansk it-bryllup. (Side 8)
DANSK ERHVERV KOMMER MED MARKANT FORSLAG OM ENERGIØ
Der er allerede bevilget over 17 mia. kr. i statsstøtte til Energiø Bornholm. Men beregninger viser, at det næppe er nok. (Side 14)
CHEFØKONOM I AMERIKANSK STORBANK: DROP TRUMP-FRYGT – STORT RENTEDYK VENTER I 2025
Om det er told, skat, regulering, immigration eller noget femte. Trumps økonomiske politik vil ikke få inflationen til genopblusse - og det baner vejen for store rentenedsættelser, mener Citi. (Side 16-17)
HÅRDESTE ATP-KRITIKERE INVITERES MED I ATP-GRANSKNING
Der vil primært være fokus på den overordnede strategi i gennemgangen af ATP’s investeringsstrategi, siger formand for ekspertgruppe. (Side 18)
MÆRSK SKAL STÅ TIL REGNSKAB FOR MILLIARDFORBRUG PÅ STRATEGISK TRÆK
Mærsk og konkurrenten Hapag-Lloyd skal bevise deres værd med en ambitiøs strategisk manøvre, der kan skuffe – eller få rivalerne til at følge trop. (Side 19)
BRØNDBY IF JAGTER MILLIONER TIL EUROPÆISK EVENTYR
Brøndby vil rejse et trecifret millionbeløb, som skal hjælpe klubben til at kunne kæmpe med i europæiske fodboldturneringer. Sportsøkonom og analytiker ser risici ved ambitionerne. (Side 24)
BERLINGSKE BUSINESS
EUROPA ER VED AT TABE ET EKSTREMT VIGTIGT IT-KAPLØB
Kinesiske Deepseek har taget et tigerspring med udviklingen af en platform med kunstig intelligens, der har givet USA en alvorlig mavepuster. Et Europa i slæbesporet kan koste vækst og velstand. (Forside, side 4-5)
TRUMPS PLAN OM STRAFTOLD PÅ CHIP FRA TAIWAN KAN GIVE BAGSLAG
Størstedelen af verdens produktion af computer- og mobilchip foregår på Taiwan. Nu vil Donald Trump tvinge den til USA og samtidig afskaffe Joe Bidens statsstøtte til nye chipfabrikker. Brancheeksperter advarer om, at elektronikpriserne vil skyde i vejret. (Side 8)
VW ÅBEN FOR KINESISK OVERTAGELSE AF BILFABRIKKER
Europas største bilproducent, Volkswagen, vil ikke afvise, at kinesiske konkurrenter kan rykke ind i de fabrikker, som Volkswagen udfaser over de næste år. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
KINESISK FIRMA CHOKERER MED NY KUNSTIG INTELLIGENS
Indtil for få dage siden sad en række amerikanske techselskaber solidt på tronen inden for kunstig intelligens. Men så kom det kinesiske selskab Deepseek med et nyt AI-værktøj, som har rystet hele branchen. (Forside, side 4-5)
TRUMP VIL HAVE RENTERNE NED MEN ER SELV MED TIL AT PRESSE DEM OP
Donald Trump har måske sat en stopper for flere rentelettelser. Selvom centralbankerne har sænket deres renter, er renten på alt fra statsgæld til boliglån faktisk steget efter valget af Trump. (Side 6)
DANSKE BANK SORTERER HUNDREDVIS AF FOSSILE SELSKABER FRA
Danske Bank er nu klar til at gennemføre et større frasalg af fossile selskaber, som ikke har en troværdig plan for at understøtte omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Det sker, mens Donald Trump giver medvind til olie og gas. (Side 7)
.\\˙ MarketWire