Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Goolsbee ser fremskridt i forhold til at få inflationen bragt i mål

31/1 17:30

Austan Goolsbee, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Chicago, ser gode takter i de seneste inflationstal for december, og peger på, at det vil være passende at sænke renten i takt med, at inflationstakten aftager.

Rentenedsættelserne skal dog ske i et afdæmpet tempo, mener Goolsbee.

Det skriver Bloomberg News.

Overordnet er Goolsbee betrygget ved, at inflationen har kurs mod bankens mål på 2 pct. og fremhæver blandt andet, at inflationen i huslejeomkostningerne, der tidligere har medvirket til at løfte inflationen, nu er på vej ned.

- Hvis man føler, at vi er på en fortsat kurs mod en inflation, der vil komme ned i 2 pct., så åbner det for mig døren for, at renterne skal være en rimelig bid lavere end de er i dag, når vi ser 12 til 18 måneder frem, siger Austan Goolsbee, fredag i et interview på CNBC.

Vurderingen kommer, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren, PCE Core, tidligere fredag viste en stigningstakt på 2,8 pct. på årsbasis i december.

Det er samme inflationstakt som måneden før. Priserne steg 0,2 pct. på månedbasis ligeledes opgjort eksklusive de volatile fødevare- og energipriser.

Den amerikanske centralbank fastholdt onsdag renten på 4,25-4,50 pct. på årets første rentemøde.

Futuremarkedet indikerer yderligere to rentenedsættelser i år på hver 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire