Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Udskudt amerikansk told sender børserne i grønt

4/2 06:32

Der blæser stærkt positive vinde over de asiatiske aktiemarkeder tirsdag.

Den positive stemning skyldes udskydelsen af den amerikanske told på 25 pct. på varer fra Mexic0 og Canada, som blev først indført - og siden udskudt - af præsident Donald Trump.

Det får investorerne til at se de mange toldtrusler fra Trump som rene forhandlingsbrikker i et større forhandlingspil.

- Vi kan se, at Trump stadig bruger den samme strategi eller taktik - lancerer massive truende toldtariffer - men samtidig åbner for forhandlinger. Det giver os en fornemmelse af, at der ikke er en specielt fastnaglet handelspolitik endnu. Der er ingen grund til at bekymre sig for meget, siger strateg Steven Leung fra UOB-Kay Hian i Hongkong til Reuters.

De udskudte toldsatser giver positive amerikanske indeksfutures. Her indikeres stigninger på 0,1-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Udviklingen får de kinesiske investorer til at kaste sig over aktierne i Hongkong. Hang Seng indekset stiger 2,0 pct., da investorerne har øget tillid til, at der vil findes en handelsløsning.

Det underliggende Hang Seng Tech-indekset øger næsen 4 pct.

Børserne i Shanghai og Shenzhen er lukket for det kinesiske nytår. Handlen genoptages onsdag.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,9 pct.

I Tokyo satser investorerne også på forhandlingslæsninger på handelsrelationerne med USA.

Samtidig støtter en svækkelse af yen på baggrund af afvikling af "sikker havn"-kapitalstrømme markedet.

Nikkei-indekset i Tokyo stiger 1,2 pct., og Topix-indekset øger 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,2
Topix+1,1
Hongkongs Hang Seng+2,0
China Shanghai CompositeLukket
China CSI 300
Lukket
Taiwan Taiex+0,6
Sydkoreas Kospi+1,4
Indiens BSE Sensex+0,9
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200+0,3

.\\˙ MarketWire