Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
4/2 17:00
Der var tirsdag ro på det danske obligationsmarked, hvor markedet to godt imod nyt om, at USA's straftold på canadiske og mexicanske varer bliver udskudt.
Det blev til en marginal rentestigning på et enkelt basispoint til 2,11 pct.
Trods opblødningen mellem de tre amerikanske lande bød tirsdagen på nye handelsslagsmål.
Tirsdag trådte den forhøjede amerikanske told på kinesiske varer i kraft, og det har fået styret i Beijing til at varsle en tilsvarende toldsats på 10 pct. på en række amerikanske varer heriblandt kul og naturgas, som er gældende fra den 10. februar.
Samtidig er der endnu usikkerhed om, hvordan og hvornår Donald Trump har tænkt sig at ramme EU - og hvad de europæiske lederes modsvar bliver.
Der var ikke mange nøgletal at tage bestik af tirsdag.
Dagens vigtigste kom i form af Jolts-rapporten fra USA, der måler antallet af ledige stillinger i det private, som er et vigtigt pejlemærke forud for den officielle amerikanske jobrapport, der offentliggøres fredag.
Antallet af ledige stillinger i december landede lidt lavere end ventet, da der var 7,6 mio. åbne stillinger i årets sidste måned mod ventede 8 mio. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.
Måneden inden var der 8,2 mio. nye stillinger.
.\\˙ MarketWire