Onsdagens aviser med Coloplast, DSV og Ørsted
5/2 06:32
BØRSEN
NY ØRSTED-TOPCHEF RISIKERER AT STÅ MED ET NYT MILLIARDSTORT HUL I USA
Problemerne i USA fortsætter for Ørsted, og det presser kapitalstrukturen. Det bliver én af de store opgaver for den ny topchef, Rasmus Errboe. (Forside, side 12-13)
DSV-TOPCHEF: TRUMPS TARIFFER KAN BLIVE HÅRD KOST FOR ALLE, MEN SÆRLIGT FOR EUROPA
En handelskrig kan ramme Europa uforholdsmæssigt hårdt, ift. hvad konsekvenserne vil være for USA’s forbrugere, lyder det fra DSV’s Jens Lund. (Side 2)
ØKONOMISK KAOS AFVÆRGET – MEN DER ER EN PRIS
Trump udfordrer den økonomiske verdensorden. det kommer til at koste vækst og velstand, da ingen ved, hvad de kan regne med, selvom handelskrigen er udskudt. (Side 4)
DSV SKUFFER: RESULTAT HØVLET NED MED 1,6 MIA. KR.
Et historisk opkøb og geopolitisk uro har gjort 2024 til et begivenhedsrigt år for DSV. Året bød på faldende indtjening for den nye topchef, hvor efterspørgslen på fragtydelser er dalet. (Side 10)
HANDELSKRIG KAN GIVE MEDVIND TIL TRANSPORTAKTIER
Transportaktier har haft en svær start på 2025 og rammes af nervøsitet for told i USA. Men handelskrig kan give medvind for branchen på længere sigt, påpeger analytikere. (Side 11)
FALCK ØGER INDTJENINGEN
Den danske sundhedskæmpe Falck er blevet langt mere lønsom i løbet af det seneste år. Nu vil selskabet vokse mere. (Side 15)
COLOPLAST VURDERER NIVEAUET FOR USIKKERHED ER GÅET OP
Hård amerikansk præsident ændrer ikke Coloplast-topchefs strategi for USA, men der ligger planer klar i skuffen, hvis handelskrig bryder ud. (Side 17)
DANSKE FONDE LIDER TAB
Flere danske milliardforvaltere har måttet se pengene forsvinde ud af deres fonde rettet mod privatinvestorer i 2024, selvom der samlet set er positivt inflow for første gang i to år. (Side 20)
BERLINGSKE BUSINESS
HVIS ATP FØLGER CBS’ MODEL, KAN DER UDBETALES 34 PCT. MERE I PENSION
ATPs investeringsstrategi har ad flere omgange været under beskydning. Ikke mindst fra de to erfarne CBS-forskere Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen. De har derfor udviklet en ny strategi for gigantens investeringer, der vil give markant højere pensionsudbetalinger. ATP afviser deres udregninger. (Forside, side 8)
DSV OG BAVARIAN NORDIC FIK ÉN OVER FINGRENE
Regnskaber vælter ind fra danske børsnoterede selskaber i disse dage, og tirsdag gav friske tal fra DSV og Bavarian Nordic anledning til kursfald for de to C25-selskaber ved børsåbningen. Det var dog kun Bavarian Nordic, der endte dagen i minus. (Side 8-9)
TRUMPS HÅRDE RETORIK BEKYMRER DSV
En strøm af trusler fra Donald Trump kan få forbrugerne til at være tilbageholdende. Det frygter DSV-chef Jens Lund. Men han er alligevel fortrøstningsfuld. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
MÆRSK SPÅS ET UDFORDRENDE 2025
Der er nok at holde øje med, når A.P. Møller-Mærsk torsdag fremlægger sine tal for det sidste kvartal af 2024 og samtidig udstikker kursen for 2025. Især udsigterne for containerforretningen må betegnes som historisk tågede. (Forside, side 8-9)
KØBENHAVNS LUFTHAVNE OPLEVER PÆN STIGNING I PASSAGERTAL
Der er i lufthavnen på Amager fremgang i passagertallet på europæiske og interkontinentale flyrejser. Også Billund har vækst i passagertallet. (Side 2)
I 2022 BLEV STATSSTØTTE TIL NY HAVVIND LAGT I GRAVEN – NU ER KURSEN LAGT OM
Lars Aagaard (M) var som energidirektør imod, at elkunder blev pålagt en grøn elafgift. Som klima- og energiminister er han klar til at bruge skattekroner på havmølleparker. (Side 3)
TRUMPS TOLDTRUSLER SENDTE AKTIER PÅ RUTSJETUR
Weekendens melding fra Donald Trump sendte dønninger igennem aktiemarkederne. Det næste mærkbare skvulp kan komme i forbindelse med meldinger om amerikanske toldmure over for Europa. (Side 7)
FINANSTILSYNET GODKENDER NYKREDIT-OPKØB AF SPAR NORD
Nykredit får Finanstilsynets velsignelse til at opkøbe Spar Nord. Næste skridt forventes at blive konkurrencemyndighederne, som ifølge en ekspert kan kræve en indrømmelse for at give grønt lys. (Side 9)
INDTJENINGSFALD HOS DSV: 1,5 MIA. KR. FORSVINDER FRA DRIFTEN
DSV har fået skåret milliard af driften i 2024 og forventer at vokse med det hårde marked i 2025. Virksomheden fastholder tidslinjen for milliardopkøbet, mens store fremskridt i DSV’s saudiske projekt udebliver. (Side 10)
COLOPLAST KÆMPER SIG GENNEM SVÆRT KVARTAL, MEN FLERE UDFORDRINGER VENTER
Den danske medicogigant Coloplast navigerer udfordret første kvartal med 8 pct. vækst i salget og en indtjeningsgrad på 27 pct. (Side 10)
.\\˙ MarketWire