USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
5/2 14:19
ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked viste en stigning på 183.000 job i januar, hvilket var bedre end ventet.
Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en jobvækst på 150.000 efter en stigning på 176.000 måneden inden. Tallet for december blev oprevideret fra tidligere oplyst 122.000.
ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.
.\\˙ MarketWire