Internationale aviser med Qualcomm, Sonos og Noro Nordisk
6/2 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
CHIPPRODUCENTERNE QUALCOMM OG ARM ØGER SALG TIL SMARTPHONES
Qualcomm og Softbank-støttede Arm havde stærk kvartalsvis salgsvækst, da chipproducenterne nød godt af bedre end ventet efterspørgsel efter smartphones. Qualcomms omsætning steg til 11,7 mia. dollar for kvartalet mod og Arm slog også omsætningsprognoserne med et salg på 983 mio. dollar. (CHIPMAKERS QUALCOMM AND ARM POST SALES RISE ON SMARTPHONE STRENGTH)
WALL STREET-BANKER AFHÆNDER 5,5 MIA. DOLLAR GÆLD KNYTTET TIL MUSKS TWITTER-OVERTAGELSE
Wall Street-banker med gæld fra Elon Musks overtagelse af Twitter på 44 mia. dollar har afhændet store dele af lånepakken til investorer og sluppet ud af en af de mest problematiske opkøbsfinansieringer i de seneste år. Bankerne var i stand til at sælge 5,5 mia. dollar gæld, der blev afhændet til 97 cent per dollar. (WALL STREET BANKS OFFLOAD $5.5BN IN DEBT LINKED TO MUSK’S TWITTER TAKEOVER)
VERDENS STØRSTE HAVVINDUDVIKLER ØRSTED REDUCERER INVESTERINGERNE MED 25 PCT.
Verdens største havvindudvikler, Ørsted, skærer ned på investeringerne og dropper mål for udvikling af ny vedvarende energi som led i endnu et drastisk forsøg på at genoprette den kriseramte aktiekurs og øge tilliden til koncernens strategi. Koncernen vil skære ned på de planlagte investeringer til 2030 med 25 pct., mindre end en uge efter, at den hidtidige topchef, Mads Nipper, blev erstattet af den nye topchef, Rasmus Errboe. (WORLD’S BIGGEST OFFSHORE WIND DEVELOPER ØRSTED SLASHES INVESTMENT BY 25%)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
STRATEGI FOR GENOPLIVE MICHAEL KORS OG VERSACE REDUCEREDE DERES SALG I STEDET
Et forsøg på at genoplive salget hos Michael Kors og Versace er slået fejl – omsætning faldt i stedet. Massive prisstigninger og andre fejltrin førte til et drop på næsten 12 pct. i den kvartalsvise omsætning i den vigtige julehandelsperiode. Capri Holdings, de står bag modekonglomeratets brands, nedskrev værdien af Versace- og Jimmy Choo-virksomhederne med 600 mio. dollar. (THE PLAN TO REVIVE MICHAEL KORS AND VERSACE TANKED THEIR SALES INSTEAD)
SONOS FYRER YDERLIGERE 12 PCT. AF MEDARBEJDNE I OMSTRUKTURERING
Sonos reducerer den samlede arbejdsstyrke med omkring 12 pct. for at reducere omkostningerne. Der sker kort efter at Tom Conrad overtog posten som midlertidig administrerende direktør for den kriseramte producent af premium trådløse højttalere og andre lydprodukter. (SONOS TO CUT 12% OF JOBS IN FURTHER RESTRUCTURING PUSH)
TOLD-URO OPHØJER TOLDMÆGLERE TIL HOVEDROLLE I FORSYNINGSKÆDERNE
Præsident Trumps hurtigt skiftende toldkampagne mod Canada, Mexico og Kina sætter et hjørne af logistikbranchen i søgelyset, som normalt lever en stille tilværelse i de globale forsyningskæder. Mæglere, der er den usynlige forbindelse mellem amerikanske told- og grænsebeskyttelse og importørerne bliver oversvømmet af efterspørgsel fra paniske kunder, der er bekymrede over, hvor meget tolden vil koste og eftersøger måder at undgå den på. (TARIFF TURMOIL ELEVATES CUSTOMS BROKERS TO STAR ROLE IN SUPPLY CHAIN)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
SANTANDER STORBRITANNIENS OVERSKUD FALDER 38 PCT. EFTER BILFINANSIERINGSSKANDALE
Santander UK fik et fald i det årlige overskud på 38 pct. til 1,3 mia. pund. Storbritannien var det eneste store marked, banken opererer på, hvor overskuddet faldt sidste år. (SANTANDER UK PROFITS FALL 38% AS IT BATTLES CAR FINANCE SCANDAL)
GSK LANCERER AKTIETILBAGEKØB PÅ 2 MIA. PUND OG ØGER FORVENTNINGER
Medicinalkoncernen GSK lancerer et aktietilbagekøb på 2 mia. pund- det første i mere end et årti. Samtidig opjusteres den langsigtede salgprognose i tillid til en genoplivning af koncenens l æ gemiddelpipeline som et selvst æ ndigt biofarmaselskab. (GSK LANCERER AKTIETILBAGEKØB PÅ 2 MIA. GBP OG OPGRADERER SALGSPROGNOSEN)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
NOVO NORDISK HAR TILLID TRODS TRUMPS TOLDRISIKO EFTER STIGENDE SALG AF VÆGTTABSMIDLER
Europas største virksomhed, Novo Nordisk, afviser frygten for at blive ramt af Donald Trumps truede toldsatser, da salget af koncernens vægttabsmedicin Wegovy næsten fordobledes. Siden den amerikanske præsident tiltrådte, har han pålagt told på Mexico og Canada og Kina, og han har sagt, at importafgifter fra EU "helt sikkert vil ske". (NOVO NORDISK CONFIDENT DESPITE TRUMP TARIFF RISK AS SALES OF WEIGHT-LOSS JAB SOAR)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
TESLAS SALG FORTSÆTTER STYRTDYK I TYSKLAND
Teslas markedsandel fortsætter med at styrtdykke, mens efterspørgslen efter elbiler faktisk stiger. Bilproducenten, der kontrolleres af Elon Musk, havde 1277 nyregistreringer i Tyskland og en markedsandel på 0,6 pct. i januar. I samme periode sidste år registrerede Tesla 3152 nye biler i Tyskland med en markedsandel på 1,5 pct. (TESLA STÜRZT IN DEUTSCHLAND WEITER AB)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
OLIVER BLUME VINDER MAGTKAMP I PORSCHE
Efter en intern magtkamp hos sportsvognsproducenten Porsche kan administrerende direktør Oliver Blume trække sig sejrrigt ud. DAX-koncernen har i en obligatorisk anmeldelse meddelt, at finansdirektør Lutz Meschke bliver sparket ud af firmaet. Salgsdirektør Detlev von Platen er også ved at blive udskiftet. (OLIVER BLUME GEWINNT MACHTKAMPF – WIE ES JETZT WEITERGEHT)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
KINAS ANTITRUST-UNDERSØGELSE AF GOOGLE BETRAGTES SOM ADVARSELSSKUD MOD USA
Den kinesiske antitrust-undersøgelse af Google, som ikke udbyder de fleste af de forbruger-vendte tjenester som søgetjeneste og e-mail i Kina, synes ikke umiddelbart at give meget mening. Men analytikere vurderer, at tiltaget skal ses som et advarselsskud mod USA og en trussel for Android-operativsystemet. (CHINA’S ANTITRUST PROBE INTO GOOGLE SEEN AS WARNING SHOT TO THE US)
.\\˙ MarketWire
