Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt

11/2 18:10

It-selskabet NNIT løfter sløret for prognosen i 2025 og justerer samtidig de mellemlange forventninger.

Det fremgår af en meddelelse tirsdag, der også rummer foreløbige tal for det seneste regnskabsår.

I 2025 sigter selskabet efter en organisk vækst på 7-10 pct., og toplinjevæksten og optimering af omkostningerne skal sikre bedre indtjening. Her havde analytikerne ventet 9,9 pct., viser estimater indsamlet af NNIT.

Hertil venter it-selskabet en driftsmargin uden særlige poster på 7-9 pct. De særlige poster ventes at ligge lavere i 2025, end de har gjort i 2024. Analytikerne havde sigtet efter 10,2 pct. i margin.

- Selvom markedsforholdene og det geopolitiske landskab er blevet mere usikkert, forventer NNIT at fortsætte med at vokse sin underliggende forretning på tværs af Life Science, Offentlige og Private vertikaler i 2025, skriver selskabet i meddelelsen.

Samtidig justeres forventningerne på længere sigt, så de nu ligger lavere, samtidig med at perioden er skubbet et enkelt år længere ud i fremtiden.

Selskabet sigter nu efter en årlig organisk vækst på 7-10 pct. i perioden 2025-2027, hvor der tidligere var ventet 10 pct. i perioden 2024-2026

Dertil er forventningerne til driftsmarginen uden særlige poster over 10 pct. i 2027, hvor prognosen tidligere hed 10-13 pct. i perioden 2024-2026.

.\\˙ MarketWire