Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Internationale aviser med HSBC, Arm og Meta

14/2 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

HSBC VIL LØFTE SLØRET FOR EN BESPARELSE PÅ 1,5 MIA. DOLLAR I OMSTRUKTURERING

HSBC forbereder sig på at løfte sløret for årlige omkostningsbesparelser på 1,5 mia. dollar i administrerende direktør Georges Elhederys radikale revision af banken. Europas største bank fremlægger tallene onsdag den 19. februar, når helårsresultater offentliggøres. (HSBC TO UNVEIL $1.5BN SAVINGS AS ELHEDERY’S RESTRUCTURING KICKS IN)

ARM VIL LANCERE CHIP DER KAN VENDE OP OG NED PÅ HALVLEDERINDUSTRIEN

Arm planlægger at lancere en egenproduceret chip efter at have sikret sig Meta som en af sine første kunder. Det er en radikal ændring af den Softbank-ejede koncerns forretningsmodel med at licensere blueprints til Apple og Nvidia. Arm vil afsløre den første chip, som er lavet internt, allerede til sommer. (ARM TO LAUNCH ITS OWN CHIP IN MOVE THAT COULD UPEND SEMICONDUCTOR INDUSTRY)

PORSCHE VIL NEDLÆGGE 1900 JOB I TYSKLAND GRUNDET SVAG EFTERSPØRGSEL EFTER ELBILER

Porsche står til at nedlægge 1900 arbejdspladser inden 2029, da bilkoncernen kæmper med stagnerende efterspørgsel efter de elektriske modeller. Reduktionerne, som vil være rettet mod Porsches fabrik i Zuffenhausen, som fremstiller dets helelektriske køretøj Taycan, og et forsknings- og udviklingscenter i udkanten af Stuttgart. (PORSCHE TO CUT 1,900 JOBS IN GERMANY AS WEAK EV DEMAND BITES)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

META PLATFORMS HÆVER UDBYTTET MED 5 PCT.

Meta, der står bag Facebook- og Instagram, har skitseret en plan om at returnere flere penge til aktionærerne. Selskabet vil øge det kvartalsvise udbytte med 5 pct. til 52,5 cent per aktie. Den nye udbetaling repræsenterer et årligt afkast på omkring 0,3 pct. baseret på torsdagens slutkurs. (META PLATFORMS RAISES DIVIDEND BY 5%)

AIRBNB GIVER OVERSKUD OG PLANLÆGGER AT INVESTERE I NYE VIRKSOMHEDER

Airbnbaktien avancerede efter selskabet fik et overskud i fjerde kvartal. Samtidig planlægger selskabet at investere i nye virksomheder senere på året. Online markedspladsen for korttidsudlejning gav et overskud på 461 mio. dollar mod et tab på 349 mio. dollar et år tidligere. På trods af kursstigningen i eftermarkedet er aktien faldet omkring 11 pct. i løbet af det seneste år. (AIRBNB SWINGS TO PROFIT, PLANS TO INVEST IN NEW BUSINESSES)

INFLATION HJALP TRUMP MED AT BLIVE VALGT - NU ER DET HANS PROBLEM

Intet gjorde mere for Donald Trumps vej til Det Hvide Hus end inflationen. Nu er det ved at blive en hovedpine for præsident Trump, der har arvet en inflation over Federal Reserves 2 pct.s mål. Og hans dagsorden risikerer at fastholde den der, hvilket gør det sværere at få renterne ned. (INFLATION HELPED TRUMP GET ELECTED. NOW IT’S HIS PROBLEM.)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

TRUMPS BEVILLINGSSTOP RAMMER EN GRUPPE KERNEVÆLGERE: LANDMÆND

En lynhurtig række direktiver fra Trump-administrationen har fået landmænd og virksomheder i de amerikanske landdistrikter til at ryste i bukserne. Trump har stoppet føderal finansiering og tilskud af en række programmer. Selv om domstolene har standset mange af ordrerne, er landdistriktene ved at gå til grunde på grund af effekten, hvilket skaber panik blandt præsident Trumps kernevælgere. (TRUMP’S FUNDING FREEZES BRUISE A CORE CONSTITUENCY: FARMERS)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

UNILEVER GIVER LONDON KOLD SKULDER I 13 MIA. PUND SPIN-OFF

Unilever har valgt Amsterdams børs som det primære noteringssted for de 13 mia. pund store spin-off af koncernens is-division. Forbrugsvaregiganten, hvis is-brands omfatter Wall's, Ben & Jerry's og Magnum, vil beholde den sekundære noteringer for den udskilte division i både London og New York. (UNILEVER GIVES LONDON COLD SHOULDER FOR £13BN ICE CREAM SPIN-OFF)

AKTIVISTFOND PRESSER BP TIL AT REDUCERE OMKOSTNINGER OG DROPPE GRØNNE INVESTERINGER

Den aggressive New York-hedgefond Elliott Investment Management, der har taget en position på 4 mia. pund i BP, presser på for, at den britiske oliegigant skal efterligne Shells strategi med hensyn til at reducere omkostningerne og droppe grønne investeringer. (ACTIVIST FUND PUSHES BP TO CUT COSTS AND DITCH GREEN INVESTMENT)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

COMMERZBANK ANNONCERER NYE MÅL

Commerzbank planlægger at øge sit rekordoverskud med 50 pct. Det skal ske gennem højere indtægter og lavere omkostninger frem til 2028. Til gengæld forsvinder 3300 job i Tyskland og den gratis checkkonto blive elimineret. (WIE DIE COMMERZBANK IHREN REKORDGEWINN UM 50 PROZENT STEIGERN WILL)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HONGKONG VIL LETTE BØRSINTRODUKTIONSREGLER FOR KINESISKE FASTLANDSVIRKSOMHEDER

Hongkongs finanstilsyn har lovet at lette noteringskravene for kinesiske virksomheder på fastlandet, da de ser Hongkongs aktiemarked som en kilde til finansiering for at understøtte deres globale ambitioner. Securities and Futures Commission og Hong Kong Exchanges and Clearing Limited undersøger, hvordan man finjusterer de eksisterende noteringsregler. (HONG KONG TO EASE IPO RULES FOR MAINLAND CHINESE FIRMS)

.\\˙ MarketWire