Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Facebooks ejer planlægger store investeringer i menneskelignende AI-robotter

14/2 17:23

Facebook-ejeren Meta Platforms er klar med milliarder til næste store satsning: Menneskelignende robotter drevet af kunstig intelligens.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Metas robotter skal opføre sig som mennesker og kunne assistere med fysiske opgaver. I første omgang er det med henblik på at hjælpe til i hjemmet.

Til det vil Meta udvikle sin egen robothardware med en underliggende kunstig intelligens, AI, der sammen med sensorer og software skal indgå i robotterne, der vil blive produceret og solgt til en andre selskaber.

Meta har til formålet taget fat i robotproducenter som Unitree Robots og Figure AI. I første omgang er hensigten ikke at skabe robotter under eget mærke, som blandt andet Tesla arbejder på. Det kan dog ændre sig i fremtiden, fortæller kilderne til Bloomberg News.

Beslutningen om de menneskelignende robotter er fredag blevet bekræftet over for ansatte i Meta. Projektet vil blive ledt af Marc Whitten, der tidligere har været topchef for General Motors afdeling for selvkørende biler.

- Kerneteknologierne, vi allerede har investeret i og bygget på tværs af Reality Labs og AI, komplementerer udviklingen af de fremskridt, som robotteknologi kræver, skriver Metas teknologidirektør, Andrew Bosworth, i et notat til Metas ansatte ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer i notatet, at Meta ser tilføjelsen af robotterne øge værdien af Metas AI-portefølje.

Aktien i Meta stiger fredag 1,1 pct.

.\\˙ MarketWire