Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med Novo, Nordnet og pensionsskat

17/2 07:25

BØRSEN

DANSK FORSVARSFIRMA INDGÅR AFTALE MED UKRAINSK KONGLOMERAT

Lørdag har radarproducenten Weibel Scientific indgået et samarbejde, der kan vise sig at blive en skelsættende aftale for den danske forsvarsindustris engagement i Ukraine. Samarbejdet med et ukrainsk konglomerat skal skabe en ny milliardforretning, fortæller ejer. (Forside, side 4)

NOVO-LEDELSE PÅ CHARMETUR I LONDON

Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen var sammen med fire medlemmer af koncernledelsen på charmetur i London i et forsøg på at klinke skårene med investorer og analytikere. (Side 8)

NORDNET-KUNDE SOLGTE FINSK KUNDES AKTIER FOR 52.000 KR.

Flere Nordnetkunder fik adgang til andres konti, da investeringsplatformen tirsdag var ramt af en sikkerhedsbrist. Her solgte en svensk kunde en anden kundes aktier, hvilket er det ene af to tilfælde, som Nordnet har indtil videre kunnet dokumentere. (Side 14)

CHEFSTRATEG: AMERIKANSKE AKTIER TABER TERRÆN PÅ TRUMP-BLUFF

Amerikanske aktier taber terræn til europæiske og kinesiske aktier, og det er blandt andet et udtryk for, at investorerne er blevet mere immune over for Donald Trumps trusler, mener Nordea-chefstrateg. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SALGET AF BRUGTE ELBILER ER STUKKET AF

Mens nysalget af biler forsøger at komme videre efter et på ingen måder prangende 2024, har bilsalget på andre fronter startet 2025 med bål og brand. Stort prisfald på har styrket købelysten efter på brugte elbiler, viser nye tal fra Bilbasen. (Side 19)

AI-EKSPERT UDPEGER DE NÆSTE GLOBALE AKTIEVINDERE

Aktiemarkedet har de seneste været domineret af ganske få virksomheder som følge af begejstringen for kunstig intelligens. Men det vil ikke fortsætte i samme omfang, og nye vindere vil dukke op, lyder det fra markedsstrateg i Invesco. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

EKSPERTER VIL HAVE SAT LYS PÅ OVERSET PENSIONSSKAT

Danskerne betaler hvert år milliarder i skat på afkastet af deres pensionsopsparing. Flere eksperter vil have frem i lyset, hvor meget det rent faktisk drejer sig om med den såkaldte PAL-skat, der vokser med alderen. (Forside, side 2)

TIKTOK ER TILBAGE HOS APPLE OG GOOGLE I USA

Den kinesiske app TikTok er tilbage og kan igen downloades hos Apple og Google i USA efter et forbud fra 19. januar, fordi de amerikanske myndigheder anser den som en sikkerhedsrisiko. TikToks kinesiske ejer, ByteDance, skal senest den 5. april finde en løsning og en ny ejer. (Side 7)

EKSPERT: HOLD IGEN MED LØNKRAV FØR JOBSAMTALE

Flere og flere virksomheder, herunder Lego og Vestas, vil vide, hvad du forventer i løn, allerede inden du bliver inviteret til jobsamtale. En af Danmarks førende forhandlingseksperter fortæller, at det kan betale sig at holde igen. (Side 8)

NOKIA GØR KLAR TIL AT LEVERE MOBILNET PÅ MÅNEN

Finske Nokia gør klar til at levere 4G-mobildækning på Månen og kan dermed opfylde en snart fem år gammel kontrakt med den amerikanske rumorganisation, NASA, til 14,1 mio. dollar. (Side 8)

.\\˙ MarketWire