Tirsdagens aviser med Mærsk, Parken og Salling Group
18/2 06:32
BØRSEN
MÆRSKS PRESTIGEPROJEKT ENDTE I FIASKO – NU KOMMER FORKLARINGEN
Mærsk og IBM lancerede platformen Tradelens i 2018, men opgav projektet efter få år. Det fejlslagne projekt er gået i glemmebogen. Nu har to forskere undersøgt, hvad der gik galt. De peger på en utålmodig ledelse, en mistænksom branche og for store forventninger til teknologien. (Forside, side 12-13)
LIDL SATSER PÅ NYT VAREMÆRKE EFTER KONKURRENTERS FREMSTØD
Lidl lancerer et nyt såkaldt private label, der kommer efter flere konkurrencemæssige fremstød fra konkurrenter. ekspert peger på vigtigheden af egne varemærker i et marked under hårdt pres. (Side 10)
SALLING GROUP I NYT FORSØG: LAVER BUTIK MED NAVNET TJÆPT
Landets største dagligvarekoncern har flere gange de seneste år startet nye projekter for at finde ud af, hvad forbrugere vil have. Nu forsøger Salling Group sig med endnu et nyt navn. (Sid 11)
STRATEGER SER GODE OPKØBSMULIGHEDER I FORSVARSAKTIER
Forsvarsaktier stiger, efter investorer øjner flere investeringer fra EU-lande. Strateger mener, at opturen vil fortsætte. Den svenske Saab-aktie steg 13 pct. i mandagens handel. (Side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
FCK INDGÅR HISTORISK SPONSORAFTALE TIL SIT AMBITIØSE KVINDEHOLD
En aftale indgået med energikoncernen Andel vil blive den med længder største, der er med et hold i den danske kvindeliga. Samtidig skal Andel også være med til at gøre Parken mere miljøvenlig. (Forside, side 10)
NUPO KENDT FOR SLANKEPULVER–NU GÆLDER DET DIABETESPATIENTER
Danske Nupo og Liva Healthcare får med millioninvestering og partnerskab foden inden for på det britiske marked for en ny type diabetesbehandling. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
TYSK AFMATNING KAN PÅVIRKE 100.000 DANSKE ARBEJDSPLADSER
Danske virksomheder afventer med bekymring udfaldet af det tyske valg, for en krise i Tyskland vil få betydning for det marked, som genererer flest job i Danmark. (Forside, side 6-7)
TOTAL TAVSHED OM RINGE AFKAST HOS ATP
ATP skal sikre danske pensionister et supplement til folkepensionen. På tre år er ATP-formuen skrumpet 229 mia. kr. – 40.000 kr. for hvert medlem. (Side 4-5)
MÆRSK FINDER SPAREKNIVEN FREM IGEN
Med udsigt til lavere fragt-rater og overkapacitet i markedet er der igen fokus på omkostningsniveauet hos A.P. Møller-Mærsk. (Side 5)
REGERINGENS INDKØBSPLANER KAN GAVNE DANSKE VIRKSOMHEDER
Erhverv og Dansk Industri store tilhængere af fri konkurrence og de europæiske udbudsregler. Regeringens planer om at lempe på reglerne i forbindelse med forsvarsindkøb er dog fair, lyder det fra organisationerne. (Side 8-9)
.\\˙ MarketWire