Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk Mærsk-rival leverede solid vækst i 2024 drevet af netværksudvidelser

18/2 11:14

Udvidelser af det europæiske logistiknetværk bidrog til resultatfremgang hos Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) i 2024, hvor en foreløbig opgørelse af udviklingen viser en omsætningsvækst på 10,5 pct. og en stigning i driftsresultatet på 22,7 pct.

- På trods af vedvarende geopolitisk ustabilitet, recession i Tyskland og forstyrrelser i forsyningskæden fortsatte vi konsekvent med den strategiske udvikling af HHLA i 2024. Især den målrettede udvidelse af vores europæiske netværk havde en positiv effekt på vores omsætning og indtjening, siger Angela Titzrath, administrerende direktør for HHLA, i en meddelelse tirsdag.

Selskabet omsatte i 2024 for 1598 mio. euro mod 1447 mio. euro året før, og driftsresultatet (EBIT) steg til 134 mio. euro fra 109 mio. euro. Dermed ramte HHLA inden for det udmeldte prognoseinterval på 125-145 mio. euro.

- Ud over den stærke stigning i transportmængden i det intermodale segment havde stigningen i lageromkostninger i forhold til året før på grund af længere opholdstider for containere, der håndteres af terminalerne i Hamborg, også en positiv effekt på omsætning og indtjening, uddyber selskabet.

Det intermodale segment omfatter jernbaneselskabet Metrans og den østrigske speditør Roland Spedition, og her steg transportvolumenen sidste år med 11,6 pct. til 1,79 mio. TEU (20-fods containere, red). Håndteringen af containere i koncernens havne steg desuden 0,9 pct. til 5,97 mio. TEU.

HHLA offentliggør det reviderede årsregnskab 26. marts.

.\\˙ MarketWire