Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS overrasker markedet med stort tilbagekøbsprogram

20/2 08:34

ISS har leveret en stærk slutspurt i 2024, hvor orkaner i USA gav uventet meget arbejde for den danske servicekæmpe og prisstigninger sikrede et pænt løft i omsætningen.

Men den største overraskelse i torsdagens regnskab er det aktietilbagekøbsprogram, som ISS nu løfter til 2,5 mia. kr. i 2025.

Det er markant mere end de 1,2 mia. kr., som analytikerne havde sat næsen op efter og 1 mia. kr. højere, end det program ISS gennemførte i 2024.

Oven i hatten vil ISS udlodde 3,1 kr. per aktie til aktionærerne. Også her er der skruet op fra sidste år, hvor udbyttet lød på 2,3 kr.

Guldregnen over investorerne kommer på bagkant af et år, der hvor ISS leverede som ventet og lovet.

Den organiske vækst overraskede positivt - blandt andet løftet af det ekstraarbejde forbundet med de orkaner, som ramte den amerikanske østkyst i fjerde kvartal - og endte på 6,3 pct. mod analytikernes estimater på 5,6 pct.

ISS havde selv forventet 5-6 pct.

Driftsmarginen, som er det andet af ISS' finansielle nøgleparametre, endte en spids lavere end ventet på 4,9 pct. for året mod et estimat på 5,0 pct. Her lød ISS egen guidance på "over 5 pct."

ISS holder da også fast i samme takter og venter i 2025 en organisk vækst på 4-6 pct. og en driftsmargin over 5 pct. - helt i tråd med selskabets langsigtede målsætninger.

Til gengæld bliver der skruet op for målsætningen for de frie pengestrømme, der nu ses lande på 2,4 mia. kr. - og over 3 mia. kr., hvis ISS får medhold i sin sag mod kunden Deutsche Telekom, der lige nu tilbageholder cirka 600 mio. kr. i betalinger.

Tabel over analytikernes forventninger til ISS ' regnskab for andet halvår af 2024:

Mio. kr.
Q4 2024
Q4 2024(e)
Q4 2023
H2 2024
H2 2024(e)
H2 2023
FY 2024
FY 2024(e)
FY 2023
Omsætning
--
--
--
43.080
41.691
40.345
83.761
82.344
78.681
Organisk vækst i %
8,3
5,6
7,1
6,6
5,3
8,1
6,3
5,6
9,7
Driftsresultat før andre poster (EBITA)*
--
--
--
2563
2564
1953
4143
4144
3300
Driftsmargin i %
--
--
--
5,9
6,2
4,8
4,9
5,0
4,2
Frie pengestrømme
--
----3091
--2849
1996
1835
1775
Resultat efter skat
--
--
--
--
1664
880
2589
2529
325

* = inklusive omstrukturering.

(e) = estimater indsamlet af ISS blandt op til 13 analytikere.

ISS ' forventninger til 2025:


FY 2024
Organisk vækst i %
4-6
Driftsmargin i %
Over 5
Frie pengestrømme
Over 2,4 mia. kr.

ISS ' langsigtede forventninger:



Organisk vækst i %4-6
Driftsmargin i %Vedvarende over 5
Cash Conversion
Over 60 pct.

.\\˙ MarketWire