Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024

26/2 07:58

Jyske Bank ender i den helt høje ende af sine forventninger til hele 2024 målt på overskuddet, men i fjerde kvartal må banken notere sig nedgang på flere poster i forhold til året før.

Det kommer dog ikke som et chok for banken, da modvinden var ventet.

Banken med hovedsæde i Silkeborg kom ud af 2024 med et samlet overskud på 5,3 mia. kr. mod ventet 5,22 mia. kr. blandt analytikerne og et mål på 5,0-5,3 mia. kr. I år venter banken med hovedsæde i Silkeborg et overskud efter skat på 3,8-4,6 mia. kr.,

Det fremgår af bankens regnskab for fjerde kvartal.

Men udviklingen i oktober, november og december taler da også sit tydelige sprog, for indtægterne stiger ikke i samme grad som tidligere, mens omkostningerne stiger.

Det er blandt andet modvind fra de lavere renter, der rammer banken - men ikke så meget som ventet i starten af året, da 2024 bød på en opjustering.

I fjerde kvartal 2024 endte nettorenteindtægterne da også lavere end fjerde kvartal sidste år og var på 2244 mio. kr. mod ventede 2254 mio kr. og 2567 mio. kr. i kvartalet i 2023.

Nedskrivningerne er fortsat overraskende lave og ligger på 8 mio. kr. i kvartalet mod ventet 47 mio. kr. Sidste år var det tale om nedskrivninger på 31 mio. kr. i kvartalet.

Basisresultatet faldt til 1744 mio. kr. mod ventet 1591 mio. kr. og 2387 mio. kr i fjerde kvartal 2023.

Basisomkostningerne steg til 1634 mio. mod ventet 1667 mio. kr. I kvartalet 2023 blev de opgjort til 1605 mio. kr.

AKTIETILBAGEKØB OG UDBYTTE

jyske Bank lancerer et nyt tilbagekøbsprogram på 2,25 mio. kr., og det løber frem til 31. januar 2026.

Sidste år satte banken skub i køb af egne aktier igen, efter tilbagekøb havde ligget stille siden sommeren 2022. Pengene skulle nemlig bruges til at vokse - først med køb af den danske afdeling af Handelsbanken - og året efter af PFA Bank.

Oveni vil banken udbetale 24,0 kr. per aktie i udbytte for 2024.

Sidste år var udbyttet per aktie 7,8 kr. i tillæg til det ekstraordinære udbytte på tilsvarende 7,8 kr., som blev besluttet i efteråret 2023. Forud for det ekstraordinære udbytte havde Jyske Bank ikke udbetalt udbytte til aktionærerne siden 2018.

Banken oplyste allerede sidste år, at banken fra og med 2024 tilstræber et årligt udbytte i niveauet 30 pct. af aktionærernes resultat, og at det årlige udbytte ville blive suppleret af aktietilbagekøb.

Tabel for Jyske Banks regnskab for fjerde kvartal 2024:


Q4 24
Q4 24(e)
Q4 23
FY 24
FY 24(e)
FY 23
Nettorenter
2244
2254
2567
9455
94659722
Nettogebyrer og provisioner
902
777
766
2738
2613
2579
Basisindtægter
3386
33054112
13.693
13.61014.356
Basisomkostninger1634
1667
1605
6402
6508
6103
Basisresultat f. nedskrivninger
1752
1638
2507
7291
71028253
Nedskrivninger
8
47
31
21
60127
Basisresultat
1744
15912476
7270
70428126
Beholdningsresultat
-33
-1-10
-14
18-3
Resultat f. skat
1693
15902387
7165
7060
7888
Skat425
412589
1853
18401984
Nettoresultat1268
11781798
5312
52205904
Udbytte/kr.-
--24,00
-15,60

(e): Gennemsnitsestimater indsamlet af Jyske Bank selv fra op til seks eksterne analytikere frem til den 20. januar.

Jyske Banks forventninger til 2025:


Ved Q4
2025 (e)
Res. efter skat (mia. kr.)
3,8-4,6
4,474
Res. per aktie (kr.)
60-73
-

.\\˙ MarketWire