Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine

3/3 06:35

Bavarian Nordic har fået grønt lys til sin vaccine mod chikungunya-virus i Europa.

Det oplyste selskabet i en meddelelse sent fredag.

Godkendelsen gælder for børn over 12 år og var ventet, da vaccinen allerede havde fået en anbefaling, som normalt følges af EU-Kommissionen.

Vaccinen har også allerede fået en amerikansk godkendelse.

Dermed venter Bavarian Nordic at være klar til at markedsføre sin vaccine allerede i løbet af første halvår af 2025. Det sker under navnet Vimkunya.

- Vi er meget opmuntrede over Europa-Kommissionens fremskyndede beslutning om at godkende vores chikungunya-vaccine i Europa, som tilbyder en differentieret profil for rejsende, inklusive dem helt ned til 12 år, siger topchef Paul Chaplin i meddelelsen.

- Når vi udvider vores tilstedeværelse i hele Europa, vil denne vaccine hjælpe med at konsolidere vores førende position inden for rejsevacciner yderligere, og vi ser frem til at gøre vaccinen tilgængelig på nøglemarkeder i løbet af første halvår af 2025, lyder det videre.

Den europæiske godkendelse gælder for alle EU's medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein. Selskabet også for nyligt søgt om markedsføringsgodkendelse i Storbritannien, som ventes at falde på plads i løbet af årets første halvdel.

KONKURRENT FÅR ANBEFALING

Konkurrenten Valneva er fredag desuden også kommet et vigtigt skridt nærmere at kunne lancere sin vaccine mod chikungunya-vaccine for personer over 12 år.

Det skete, da eksperter i Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler, CHMP, der hører til Det Europæiske Lægemiddelagentur, anbefalede, at der udstedes markedsføringstilladelse til vaccinen. Den endelige beslutning træffes af EU-Kommissionen.

.\\˙ MarketWire