Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord

3/3 13:39

De europæiske forsvarsaktier er flyvende mandag, efter at regionens politiske ledere i weekenden har tilbudt deres støtte til og lovede at øge forsvarsudgifterne på grund af bekymringer om en amerikansk tilbagetrækning.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks løftes 0,7 pct. til 561,41, og dermed er der endnu en rekord i sigte, hvis indekset lukker over onsdagens rekord i 559,67.

De seks mest stigende aktier i det fælleseuropæiske Stoxx 600 er alle forsvarsaktier, der i Goldman Sachs kurv af forsvarsaktier ligger med en fremgang på 16 pct. Dermed er kurven af forsvarsaktier steget med 50 pct. i år.

Britiske Bae Systems stiger med 13,9 pct., mens franske Thales stiger 11,9 pct. Rheinmetall går frem med 11,9 pct. og svenske SAAB stiger 10,4 pct. Italienske Leonardo stiger 11,1 pct. Øverst i Stoxx 600-indekset ligger franske Dassault med et plus på 15,3 pct.

Det sker oven på weekendens topmøde i London mellem ledere fra 14 europæiske lande samt fra Canada, Tyrkiet, FN og NATO.

Her blev der blev givet fornyede løfter om støtte til Ukraine.

- Dette er helt klart kvartalets handel, siger Mabrouk Chetouane, chef for global markedsstrategi hos Natixis Global Asset Management, ifølge Bloomberg News.

Hos JPMorgan Asset Management vurderer markedsstrateg Vincent Juvyns, at offentlige forsvarsudgifter vil stige kraftigt i de kommende år, selv om fred i Ukraine fortsat er en mulighed i 2025, på trods af de seneste diplomatiske sammenstød mellem allierede.

- Man fornemmer en stor konsensus om, at Europa skal tage sin fremtid i egne hænder, og at der kommer flere militærudgifter, siger han ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire