Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
3/3 16:10
De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, ligger lavere end ventet. Samtidig er det vigtige prisindeks steget til det højeste niveau siden juni 2022.
I februar faldt indekset nemlig til 50,3 fra 50,9 i måneden før, viser tallene fra Institute of Supply Management mandag.
Ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne et indeks på 50,7.
Prisindekset steg samtidig til 62,4 fra 54,9. Her var konsensus en aflæsning på indeks 56,0.
ISM Manufacturing offentliggøres af Institute for Supply Management og er blandt de vigtigste indikatorer for aktiviteten i amerikansk økonomi.
Indekset, der er landsdækkende, er baseret på data indsamlet blandt indkøbschefer fra mange forskellige brancher. Respondenterne bliver blandt andet bedt om at vurdere forhold som beskæftigelse, nye ordrer, produktion, leverancer og priser.
.\\˙ MarketWire