Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk storbank ser Trump-eufori i amerikanske aktier fortsætte ned

4/3 09:14

Den indledende eufori blandt amerikanske aktier oven på valget og indsættelsen af Donald Trump som præsident i USA er over den seneste uge gået i sig selv.

Og der kan meget vel være mere modvind i vente, lyder vurderingen fra den britiske storbank Barclays, som i spænding imødeser vigtige makroøkonomiske data i denne uge.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til et notat fra bankens strateger.

Med mandagens klare fald på Wall Street er det brede amerikanske aktiemarked nu i samlet minus for året, og en entydigt positiv tendens i futures tirsdag morgen er også igen blevet dæmpet en kende.

- Jobtal og ISM-data i denne uge kan vise sig afgørende for markederne, idet dårlige tal muligvis giver flere buler til markedsstemningen, som er begyndt at blive negativ i USA, skriver strategerne blandt andet ifølge nyhedsbureauet.

Særligt fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport for februar imødeses med spænding blandt investorerne.

Blandt økonomerne er forventningen 160.000 nye job uden for landbruget i februar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Men også onsdagens ISM-måling for servicesektoren kan vise sig vigtig. På forhånd venter økonomerne en mindre nedgang i februarudgaven af indekset, hvor også underindekset for prisudviklingen formentlig vil blive overvåget nøje.

Mandagens handel med aktier i USA endte med et fald på 1,8 pct. til S&P 500-indekset, som nu samlet set er faldet med 0,5 pct. i 2025, og det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt samtidig med 2,6 pct., så det nu er faldet med samlet 5 pct. i år.

.\\˙ MarketWire