Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens danske aviser med Novo Nordisk, Danske Bank og Gubra

5/3 06:32

BØRSEN

ØKONOMERNES DOM OVER EU’S PLAN FOR ØGET KONKURRENCEEVNE

Økonomer ser på spørgsmålet om, hvorvidt EU har fundet et columbusæg, der både leverer grøn omstilling, lavere energipriser og bedre konkurrenceevne. (Forside, side 4)

EUROPÆISK OPRUSTNING FÅR ORDREBOGEN TIL AT BUGNE I TERMA

EU har travlt med at opruste militært, hvilket giver Terma rekordmange ordrer. Nu fylder Europa lige så meget som USA, der tidligere var forsvarsfirmaets klart største kunde. (Side 8)

INVESTORER FØJER VÅBENAKTIER TIL PORTEFØLJEN

Danske investorer skruer gradvist op for deres investeringer i våbenaktier. Det mærker man både hos Nordnet og Danske Bank, hvor man oplever, at våbeninvesteringer er blevet mere legitime. (Side 14)

MILLIARDGÆLD OG BANKKONTROL SENDTE FLYING TIGER I KRISE

Økonomien i det danske firma Flying Tiger er så presset, at banker har overtaget kontrollen af virksomheden. Ekspert kalder situationen slem. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

HANDELSKRIG SENDER RYSTELSER GENNEM DEN GLOBALE REDERIBRANCHE

Præsident Trump angriber sine tre vigtigste handelspartnere med toldmure. Det får de globale rederier til for alvor at holde vejret. Forandringerne kan nemlig få betydelig indflydelse på den måde, varer bliver fragtet rundt i verden på. (Forside, side 6)

DONALD TRUMP HAR MEDICINALBRANCHEN I SIGTEKORNET - NOVO-RIVAL BLIVER SÆRLIGT RAMT

Eli Lillys eksport af vægttabsmidlet Zepbound fra fabrikken i Kinlane i Irland er ifølge BBC formentlig årsagen til den store stigning i den irske medicinaleksport. (Side 8-9)

TRUMPS HANDELSKRIG BREMSER DANSK PRIVATFORBRUG

Danske forbrugere får flere penge mellem hænderne, og friværdierne vokser. Det kunne sætte gang i et forbrugsboom, men den urolige verden gør, at der holdes igen. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORDEA OG DANSKE BANK HAR NU OGSÅ OVERTAGET STEMMERETTIGHEDERNE I FLYING TIGER

De to banker Nordea og Danske Bank, som står bag det forgældede detailselskab Flying Tiger, har ud over at sætte egen bestyrelse ind nu også overtaget stemmerettighederne i virksomheden. (Forside, side 8)

GUBRAS STRATEGI OG PLAN ER LYKKES TIL DATO

Mandag lancerede danske Gubra en stor milliardaftale med det amerikanske medicinalselskab Abbvie, hvilket især kommer stifter og bestyrelsesformand Jacob Jelsing til gode. (Side 2)

SAXO BANK STÅR PÅ ET STÆRKT FUNDAMENT – NU SKAL DER SKALERES

Stifter og administrerende direktør i Saxo Bank er efter mere end tre årtier ved roret tilfreds med sin forretning. Investeringsbanken har præsenteret et rekordhøjt overskud på 1 mia. kr. efter skat og har samtidig aldrig haft flere kunder i biksen. (Side 4)

NOVO-MODPART I SINGAPORE SKAL AFSLØRE ALLE SKJULTE SKATTE OVER HELE KLODEN

En dom i Singapore pålægger KBP Biosciences og dets storaktionær, Huang Zhenhua, at blotlægge alle værdier over hele kloden. KBP er under anklage for bedrageri i sag anlagt af Novo Nordisk. (Side 11)

.\\˙ MarketWire