Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Powell ser endnu stor usikkerhed om konsekvenserne af toldkrig

10/3 06:34

Der er fortsat stor usikkerhed om den økonomiske effekt af de mange skiftende meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om told på import af varer til USA.

Det sagde formanden, Jerome Powell, for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fredag ifølge Bloomberg News i en tale i New York.

- Det er nettoeffekten af disse politiske forandringer, som vil betyde noget for økonomien og vejen for pengepolitikken. Når vi går de indkommende data igennem, er vi fokuserede på at separere signalet fra støjen, efterhånden som udsigterne udvikler sig, lød det fra Jerome Powell.

- Mens der har været nylige udviklinger inden for disse områder, især handelspolitikken, er usikkerheden om forandringerne og deres effekter fortsat stor.

Donald Trump har indtil nu indført told på 20 pct. på varer fra Kina og på 25 pct. på import af stål og aluminium.

Han har også to gange, kortvarigt, indført 25 pct. told på varer fra nabolandene Mexico og Canada, men begge gange udskudt dem igen - senest til den 2. april.

Præsidenten har samtidig truet med told på 25 pct. på varer fra EU, herunder biler, ligesom han har lovet told på udenlandske landbrugsvarer, mens han også taler om "reciprok told", altså tilsvarende told på lande, der lægger importafgifter på amerikanske varer.

Økonomer vurderer, at told vil øge priserne i samfundet, mens de samtidig vil få både virksomheder og forbrugere til at holde igen med indkøbet. Det kan i sidste ende også sætte sig i arbejdsmarkedet med lavere beskæftigelse, og sker det er ringen sluttet i forhold til en mulig recession.

Indtil videre har toldkrigen sat sig i, at amerikanerne nu venter højere inflation på 4,3 pct. om et år end den nuværende stigningstakt i forbrugerpriserne på 3,3 pct., mens tillidsmålingerne for forbrugerne såvel som virksomhederne også har vist svaghedstegn.

.\\˙ MarketWire