Mandagens danske avisuddrag med forsvarsaktier, SAS og TSMC
10/3 07:05
BØRSEN
MAJ INVESTS DIREKTØR SER STORT POTENTIALE: DE ER KRONISK FOR BILLIGE
Selv om europæiske forsvarsaktier har haft luft under kursen siden krigen i Ukraine brød ud, undervurderer investorerne det langsigtede potentiale. Det vurderer administrerende direktør i Maj Invest Jeppe Christiansen. (forside+side 16-17)
DANSKE REDERIER UDFORDRET AF TRUMPS MELDINGER
Toldinitiativer blev varslet og derefter trukket tilbage. Nu er fokus på på rederier med kinesiske skibe, som skal til at betale ved anløb i USA. Torms administrerende direktør, Jacob Meldgaard, udtaler at det er en omkostning for hele sektoren. (side 4)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANMARK TABER HØJDE PÅ LISTE OVER VÆKSTSELSKABER
Danmark sakker bagud på prestigefyldt liste over vækstselskaber i Europa. Danmark er repræsenteret to gange på listen med en topplacering på 575. (side 21)
DANISH CROWN VIL BYGGE STORE SVINESTALDE
Danish Crown vil bygge store svinestalde, da slagterikoncernen mangler grise. Selskabet har udset sig både Østjylland og Fyn som mulige steder til staldene. (side 22)
AIR FRANCE-KLM VIL ØGE EJERSKAB I SAS
Den fransk-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM er klar til at øge sin ejerandel i SAS fra nuværende 19,9 pct., som det fik ejerskab af som led i SAS' rekonstruktion. (side 23)
BERLINGSKE BUSINESS
FORTROLIGE DOKUMENTER SÅR TVIVL OM THOMAS BORGENS ROLLE
Danske Bank fik i perioden 2017-2018 udarbejdet en intern rapport af advokatselskabet Bruun og Hjejle, som frikendte Thomas Borgen for hans rolle i hvidvasksagen. Nu viser fortrolige dokumenter, som Berlingske har gravet frem, at væsentlige oplysninger er blevet udeladt af rapporten. (forside+side 4-7)
GIGANTISK CHIPINVESTERING KAN BRINGE TAIWAN I FARE
Chipsgiganten TSMC har indvilliget i at investere 743 mia. kr. i USA, men det kan få konsekvenser for Taiwans selvstændighed. Hidtil har produktionen af de avancerede mikrochips været en af de primære grunde til, at Kina ikke har rykket på en invasion, men nu skal produktionen af de avancerede chips flyttes oversøisk til USA. (side 12)
.\\˙ MarketWire
