Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 27 August kl 15.00 Læs mere her

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Green Hydrogen og Lego

12/3 06:32

BØRSEN

TRUMP SKABER ENORM ØKONOMISK USIKKERHED

De finansielle markeders eufori over genvalget af Donald Trump er vendt til mismod. Topøkonomer peger på, at der er enorm usikkerhed om præsidentens økonomiske politik, hvilket dæmper aktiviteten og tiltroen til den amerikanske økonomi. (Forside, side 6-7)

DANSK EKSPORT TIL USA FALDER 35 PCT.

Dansk eksport faldt med 8,3 pct. i januar måned. Det er det største dyk siden 2020. Eksporttallene viser den største tilbagegang siden pandemien. Over de seneste tre måneder er der dog fortsat fremgang at spore. (Side 4)

LEGO TORDNER FREM - FEJER RIVALER AF BANEN

I en ny magtdemonstration sætter Lego konkurrenterne til vægs, blandt andet ved at få voksne til at samle blomsterbuketter og veteranbiler. (Side 12)

ABACUS MEDICIN LØFTER OMSÆTNING TIL 11 MIA. KR.

Væksten blev dobbelt så høj som ventet for parallelimportøren Abacus Medicin, men indtjeningsvæksten halter efter. Det skal investeringer råde bod på. (Side 15)

BETEGNER BRINTFIRMAS KOLLAPS SOM ”TRIST”

ATP har som andre store aktionærer afvist at redde det konkurstruede brintfirma Green Hydrogen Systems ved ikke at deltage i den aktieemission, der skulle sikre selskabets fortsatte drift. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

LEGO BULDRER FREM I USA - OG STRAFTOLD ER IKKE DEN STØRSTE BEKYMRING

Legos opskrift på fornyet succes er at fremstille stadig flere produkter og skifte halvdelen af dem ud hvert år kombineret med en robust global forsyningskæde. (Forside, side 8)

FEM ÅR EFTER CORONA SKAL AKTIEMARKEDET IGEN FINDE SIG SELV

For fem år siden sendte coronapandemien aktiemarkederne ud i en decideret nedsmeltning med historiske fald. Eksperter giver bud på, hvad vi kan lære af erfaringerne fra dengang i forhold til den nye usikkerhed. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KRIGEN OM FEDMEPILLER ER I GANG

Piller vurderes at blive nøglen til et nyt milliardmarked inden for slankemedicin. Novo Nordisk bliver spået som taber. Konkurrentens produkt rydder ikke markedet, siger Novo-topchef Lars Fruergaard. (Forside, side 4-5)

LILLY LAMMETÆVER NOVO I BØRSTILLID

Aktionærerne er villige til at betale dobbelt så meget for en indtjeningskrone i den amerikanske ærkerival som i Novo Nordisk. Det er ikke lykkedes at sælge Lars Fruergaards fremtidsprojekt. (Side 5)

LEGO BLÆSER GENNEM KAOTISK VERDEN OG SLÅR ALLE REKORDER

Et enestående resultat kalder Legos koncernchef, Niels B. Christiansen, det selv i sin kommentar til regnskabet for 2024. Satset på de lidt større børn og deres fascination af sport og film er det, der skal sikre Lego fortsatte vækstrater. (Side 6-7)

AMERIKANSK AKTIEMARKED BLØDER

Det amerikanske aktiemarked har været under pres i den seneste tid, og det er der flere forklaringer på. En af dem handler om Donald Trumps smertetærskel over for markedets nedtur. (Side 9)

DANFOSS INVESTERER 750 MIO. KR. I ENDNU EN INDISK FABRIK

Indien var eneste globale region, som gav Danfoss salgsvækst i fjor. Koncernen har netop sat fart i opførelsen af produktionsanlæg nummer syv i det folkerige land. (Side 10)

.\\˙ MarketWire