Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 27 August kl 15.00 Læs mere her

Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang

12/3 14:34

Industrikoncernen Skako nåede ikke i mål med egne forventninger i 2024, hvor et usikkert europæisk marked lagde en dæmper på resultaterne. Fokus blev i stedet rettet mod at sikre fremtiden, og med to store marokkanske ordrer i bogen er der udsigter til fremgang i 2025.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2024.

- I 2024 kunne vi desværre ikke levere den forventede vækst i omsætning og indtjening på grund af et meget usikkert og tøvende marked i Europa, lyder det fra Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand i Skako, i regnskabet.

I 2024 realiserede Skako et driftsresultat (EBIT) på 21,28 mio. kr. mod 24,60 mio. kr. i 2023. Samtidig er ordreindgangen dog steget med 59 pct. til 378 mio. kr. i 2024, hvor to ordrer hos OCP fra Marokko alene har en værdi på over 150 mio. kr.

Dermed er der udsigt til fremgang i 2025, hvor resultatet af primær drift (EBIT) før særlige poster ventes at lande på 27-31 mio. kr. for den fortsættende forretning, mens omsætningen ventes at vokse organisk med 30-40 pct.

Tabel for Skakos regnskab for fjerde kvartal og hele 2024:

Mio. kr.
Q4 2024
Q4 2023
FY 2024
FY 2023
Omsætning
60,5
70,9
237,4
248,2
Resultat af primær drift (EBIT)
7,2
7,5
21,2
24,6
Resultat før skat
-
-
18,2
19,3
Nettoresultat
3,2
71,9
11,0
81,2

Skakos forventninger til 2025:

Mio. kr.
Ved FY 2024
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster
27-31
Organisk omsætningsvækst (pct.)
30-40

.\\˙ MarketWire