Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Amazon, Rheinmetall og Algoma Steel

13/3 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

MUSKS NEDSKÆRINGER FORMÅR IKKE AT STOPPE USA'S FØDERALE UDGIFTER MED AT SLÅ REKORD

Elon Musks hyperaktive effektivitetsindsats formåede ikke at forhindre amerikanske føderale udgifter i at stige til rekordhøje 603 mia. dollar i sidste måned. De nye data fremhæver Trump-administrationens vanskeligheder med drastisk at skære ned på regeringens størrelse. (MUSK’S CUTS FAIL TO STOP US FEDERAL SPENDING HITTING NEW RECORD)

AMERIKANSK TILSYN TRÆKKER SIG FRA ANMODNING FOR AT UDSÆTTE FORSØG MED AMAZON PRIME

Det amerikanske konkurrencetilsyn, US Federal Trade Commission, har tilbagetrukket en anmodning om at forsinke retssagen i en højprofileret sag, der udfordrer Amazons Prime-tjeneste. En FTC-advokat bad ellers onsdag retten i Seattle om at udsætte starten på retssagen, der var planlagt til september på grund af "ekstremt alvorlig ressourcemangel i form af penge og personale". (US REGULATOR BACKTRACKS ON REQUEST TO DELAY AMAZON PRIME TRIAL)

BLACKSTONE OG GOLDMAN SACHS TOPCHEFER SER FORDELE VED TRUMPS POLITIK

To af Wall Streets mest fremtrædende topchefer har sagt, at der er fordele ved Donald Trumps politik, selv om den amerikanske præsident presser på med protektionistiske foranstaltninger, herunder importtold, der har givet næring til frygten for en afmatning i verdens største økonomi. (BLACKSTONE AND GOLDMAN SACHS CEOS SEE UPSIDES TO TRUMP’S POLICIES)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FORBRUGERFRYGT OVER ØKONOMI RAMMER ALLE INDKOMSTNIVEAUER

Amerikanske forbrugere har haft meget at bekymre sig om i år: de evindelige overskrifter om told, stædig inflation og senest ny frygt for en recession. Bekymringerne ser ud til at ramme forbruget hos både rige og fattige og på tværs af fornødenheder og luksus på én gang. (CONSUMER ANGST OVER ECONOMY IS STRIKING ALL INCOME LEVELS)

ALGOMA STEEL ADVARER OM VIRKNINGER AF TOLD PÅ DRIFTEN

Den canadiske producent af varmt- og koldvalsede stålprodukter, Algoma Steel vurderer i øjeblikket effekten af toldsatserne, efter at præsident Trump genindførte en almindelig told på 25 pct. på stå limport. (ALGOMA STEEL WARNS OF EFFECTS OF TARIFFS ON OPERATIONS)

NIANTIC SÆLGER POKEMON GO OG ANDRE SPIL TIL SAUDI-STØTTET GRUPPE

"Pokemon GO"-producenten Niantic sælger spilforretningen til et datterselskab af Savvy Games Group kaldet Scopely, der er støttet af Saudi-Arabiens suveræne formuefond. Prisen er 3,5 mia. dollar. (NIANTIC TO SELL POKEMON GO, OTHER GAMES TO SAUDI-BACKED GROUP IN $3.5 BILLION DEAL)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

EU GENGÆLDER AMERIKANSK TOLD I OPTRAPPET HANDELSKRIG

Præsident Trumps indførelse af told på amerikansk import af stål og aluminium bragte øjeblikkelig gengældelse fra de berørte lande, herunder Canada og EU, hvilket udløste frygt for en global handelskrig. Canada lægge 25 pct. told på amerikanske varer for mere end 20 mia. dollar. EU genindføre en række foranstaltninger, som de ellers var suspenderet siden den første strid om metaleksport til USA i 2018 under Trumps første periode. (EU RETALIATES AS TRUMP STEPS UP TRADE WAR WITH STEEL TARIFFS)


THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

TOYOTA PLANLÆGGER AT BYGGE ELBILER I STORBRITANNIEN OG BEHOLDE EUROPÆISKE FABRIKKER

Toyota planlægger at bygge elbiler i Storbritannien i fremtiden, da koncernen forsøger at holde alle de europæiske fabrikker åbne, selv om koncernen vil være forsigtigt, før der skiftes helt væk fra fossile brændstoffer. (TOYOTA PLANS TO BUILD BATTERY VEHICLES IN UK AND KEEP EUROPEAN PLANTS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

"VENDEPUNKT 2.0" FOR RHEINMETALL

Våbenproducenten Rheinmetalls aktiekurs er steget til rekordhøje niveauer og vækstudsigterne for det DAX-børsnoterede selskab er enorme. Administrerende direktør Armin Papperger planlægger allerede nye fabrikker og tusindvis af nye arbejdspladser. („ZEITENWENDE 2.0“ FÜR RHEINMETALL)

PORSCHE SKRUER NED FOR ELBILMÅL

Bilproducenten Porsche reagerer på det kraftige fald i overskuddet i 2024. Den traditionelle Stuttgart-baserede virksomhed fokuserer igen på forbrændingsmotorer og annoncerer en ny omkostningspakke. (PORSCHE WEICHT ELEKTROZIELE AUF)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

TYSKERE VIL BOYKOTTE AMERIKANSKE PRODUKTER PÅ GRUND AF DONALD TRUMP

Ifølge en Handelsblatt-undersøgelse bliver opfordringer til boykot af amerikanske produkter mødt med sympati blandt en stor del af den tyske befolkning. Producenter frygter negative konsekvenser for deres virksomhed. (WIE IN KANADA: DEUTSCHE WOLLEN US-PRODUKTE WEGEN DONALD TRUMP BOYKOTTIEREN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

TESLA HÅBER PÅ OPDATERET MODEL Y KAN VINDE ANDELE EFTER SALGSDYK I KINA

Tesla har modtaget massive ordrer på den opdaterede Model Y SUV på det kinesiske fastland i et stort løft for den amerikanske elbilproducent, efter at salget faldt kraftigt i sidste måned. Teslas Gigafactory i Shanghai, der er dens største i verden, øger produktionen af bestsellermodellen for at sikre leveringer til kunderne. (TESLA PINS HOPE ON REFRESHED MODEL Y TO REGAIN SHARE AFTER SALES DIVE IN CHINA)

.\\˙ MarketWire