Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025

13/3 12:32

Den britiske madleveringstjeneste Deliveroo slår torsdag bak, efter at selskabet har præsenteret en mangelfuld prognose for 2025.

Aktien sætter sig 6,3 pct. til 116,80 pence på børsen i London, men i en periode var den nede med 10 pct.

I sit regnskab bemærker Deliveroo blandt andet, at der hersker stor usikkerhed i forbrugermiljøet. Alligevel ser Deliveroo positivt på væksten i fremtiden.

- Selv om forbrugermiljøet forbliver usikkert, har jeg tiltro til, at vi fortsat kan levere vækst ved at fokusere på det i vores kontrol: at understøtte restaurantpartnere for at komme uudnyttet efterspørgsel i møde, udvide vores indkøbs- og detailtilbud og fortsat forbedre vores værdiskabende tilbud for kunderne, siger topchef og stifter Will Shu i regnskabet.

Deliveroo venter i 2025 et justeret driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 170-190 mio. pund. Analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 190 mio. pund.

Madleveringstjenesten er i skrivende stund ved at trække sig ud af markedet i Hongkong, der har været tabsgivende. Af den grund har Deliveroo ikke inkluderet forretningen, der er sat til salg, i forventningerne, sådan som analytikerne havde regnet med.

Deliveroo leverede i 2024 et driftsoverskud, der var mere eller mindre det, som analytikerne havde bestilt. På justeret basis landede EBITDA-resultatet på 129,6 mio. pund, mens konsensus var 129,9 mio. pund.

.\\˙ MarketWire