Asien: Grøn dag drevet af kinesisk håb om mere stimulus
14/3 06:32
De asiatiske aktier ligger med fremgang fredag drevet af stigninger til især de kinesiske aktier, der er understøttet af øget håb om mere politisk støtte til forbrugere og økonomien.
Embedsmænd fra finansministeriet, handelsministeriet, centralbanken og andre regeringsorganer planlægger ifølge Bloomberg News at holde en pressekonference mandag om foranstaltninger til at øge forbruget.
- Pressekonferencen om at øge forbruget øger forventninger om politisk støtte, siger Shen Meng, en direktør hos den Beijing-baserede investeringsbank Chanson & Co ifølge Bloomberg News.
- Men hvis den ikke giver detaljer om at øge indkomsten, kan en sådan optimisme svækkes til en vis grad.
Nyheden giver handlerne yderligere sikkerhed for, at regeringen i Beijing er fast besluttet på at rette et af de svageste led i økonomien.
På aktiemarkederne er glæden til at tage og føle på, da Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et solidt plus på 2,5 pct., mens Shanghai Composite løftes 1,6 pct.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,8 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en på 0,9 pct., hvor eksportører såsom Toyota bliver understøttet af en svækket yen.
Det australske ASX-200-indeks falder med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,1 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,9 |
Topix | -0,8 |
Hongkongs Hang Seng | +2,5 |
China Shanghai Composite | +1,6 |
China CSI 300 | +2,4 |
Taiwan Taiex | +0,1 |
Sydkoreas Kospi | -0,1 |
Indiens BSE Sensex | Lukket |
Singapores STI | -0,1 |
Sydney ASX 200 | -0,3 |
Indeksværdi klokken 5.50.
.\\˙ MarketWire