Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens obligationer: Renter i vejret efter tysk gældsaftale

14/3 17:02

En ny gældsaftale i Tyskland førte fredag til stigende renter på obligationsmarkederne i Europa.

En nyt stort fald i forbrugertilliden i USA var også blandt dagens højdepunkter.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation fredag 2 basispoint højere i 2,53 pct., efter at den havde toppet midt på dagen i 2,59 pct.

Også i Tyskland og på de andre store markeder kørte renterne i vejret midt på dagen, da det forlød, at de konservative tyske unionspartier CDU/CSU og det socialdemokratiske parti SPD sammen med De Grønne var blevet enige om gældsaftalen.

Aftalen, der senere blev bekræftet af CDU-leder Friedrich Merz, skal sikre store summer til investeringer i forsvar og infrastruktur, og udsigten til, at der vil komme flere tyske statsobligationer i udbud til finansieringen løftede renterne på hele kontinentet.

Fredagen bød også på bemærkelsesværdige nøgletal fra USA, hvor forbrugertilliden tog endnu et markant dyk, samtidig med at inflationsforventningerne skød markant i vejret.

Opgørelsen fra universitetet i Michigan viste et fald i forbrugertilliden i marts til 57,9 fra 64,7 måneden før. Det er det laveste niveau siden november 2022.

Til sammenligning havde økonomerne ifølge Bloomberg News kun ventet et fald til 63,0 i marts.

Iøjnefaldende var det også, at opgørelsen viste en stigning i inflationsforventningerne på et års stige til 4,9 pct. fra 4,3 pct. Her var der ventet et uændret niveau på 4,3 pct.

Og inflationsforventningerne på 5-10 års sigt ramte et 32-årigt højdepunkt.

.\\˙ MarketWire