Mandagens danske avisuddrag med Tesla, forsikringer og Zealand Pharma
17/3 07:57
BØRSEN
OTERRA RAMT AF LEDELSESURO OG MILLIARDTABOterra har siden EQT's opkøb i 2021 været præget af hyppige ledelsesskift og milliardstore tab. Med en gæld på over 3 mia. kr. og skuffende organisk vækst forsøger selskabet nu at stabilisere forretningen og styrke sin position, særligt i USA. (Side 2+3)
INVESTORER ER SURE OVER SALG AF ORDERYOYO TIL LAV PRIS
Investorer i Orderyoyo føler sig kørt over, efter at storaktionærer har godkendt et salg af selskabet til kapitalfonden Pollen Street Capital med en rabat på 30 pct. i forhold til udbudskurs ved børsnotering. Mens selskabet har oplevet vækst, presses minoritetsaktionærer nu ud til en pris, de mener er, alt for lav. (Forside, side 6+7)
VENDER TESLA TILBAGE TIL PRISKRIGEN? EKSPERTER ER UENIGE
Efter markante salgstab spekuleres der i, om Tesla vil genoptage sine prisnedsættelser. Salget af elbiler vokser, mens Teslas salg styrtdykker. Eksperter giver deres bud på om Elon Musk genoptager prisnedsættelser. (Side 14-15)
NOVO NORDISKS FREMTID IFØLGE ANALYTIKERE
Novo Nordisk står over for øget konkurrence på det lukrative vægttabsmarked. Investorerne er bekymret for Novo Nordisk fremtid, mens analytikerne ser positivt på Novos fremtidige indtjeningsvækst. (Side 16)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NY FORSIKRINGSGIGANT BLIVER NÆSTSTØRSTE I DANMARK EFTER TRYG
If er navnet på den nye forsikringskæmpe som bliver næststørste i Danmark efter Tryg. Selskabet vil fokusere på digitalisering, da det giver mulighed for højere indtjening. Sundhedsområdet er et område, selskabet forventer markant vækst i. (Side 20)
BIOTEKPIONER HAR STOR ANDEL I ZEALAND PHARMAS MILLIARDAFTALE
Zealand Pharmas milliardaftale er i høj grad biotekpioneren, Eva Stainess, fortjeneste. Et eksperiment viste, at teknologien ikke kunne gøre peptiderne oralt tilgængelige, hvilket betød at store profiler forlod selskabet, mens enkelte blev og ændrede forretningsplanen. Resten er historie, og nu har Zealand Pharma fået en milliardaftale i hus. (Side 22-23)
BERLINGSKE BUSINESS
FLERE ÆLDRE DANSKERE VIL KRÆVE 88.000 FLERE OFFENTLIGT ANSATTE
Et stigende antal danske seniorborgere vil kræve ændringer af det danske samfund og den danske økonomi. Topøkonomer vurderer, at vi i det kommende årti får brug for 88.000 flere offentligt ansatte. (forside + side 4-5)
HACKERANGREB KOSTER DANSKE VIRKSOMHEDER MILLIONER
Danske virksomheder bruger hver uge mere end 1,4 mio. kr. på at bekæmpe hackerangreb, og flere end hver tredje store danske virksomhed har i løbet af de seneste fem år været udsat for cyberangreb. Det viser en kortlægning fra TDC Erhverv, der offentliggøres torsdag. (side 11)
.\\˙ MarketWire