Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renten stiger på udsigt til godkendelse af tyske milliardpakke

18/3 12:43

Obligationshandlernes fokus er tirsdag rettet mod den tyske afstemning om en lempelse af reglerne for statens optagelse af gæld i parlamentet samt en telefonsamtale mellem Trump og Putin.

Renterne stiger i Europa, og i Tyskland ligger den tiårig rente nær det højeste niveau siden 2011.

Også i Danmark kravler renten op. Den toneangivende tiårige danske rente ligger ved middagstid 4 basispoint højere end mandag i 2,51 pct.

Ifølge Reuters er tyske oppositionspartiers indsigelser sent mandag blevet afvist af landets forbundsdomstol. Dermed er der åbnet for en infrastrukturfond på 500 mia. euro. Efter en vedtagelse i parlamentet, Bundestag, har delstaternes repræsentanter i overhuset, Bundesrat, det sidste ord. De skal efter planen stemme om lempelsen fredag.

Renterne stiger på udsigten til mere gældsudstedelse for at finansiere den milliardstore pakke til investeringer i infrastruktur og forsvar.

Oveni er der spænding om, hvad USA og Rusland kan blive enige om, når de to landes præsidenter skal snakke samme tirsdag over telefonen. Det ventes, at telefonsamtalen finder sted mellem kl. 14 og 16 dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at krigen mellem Ukraine og Rusland skal stoppes - og inden mødet har han udtalt, at han tror, der er "en meget god chance" for det.

Foruden den geopolitiske agenda er der også fokus på den amerikanske centralbank. Tirsdag begynder det todages rentemøde i Federal Reserve og afsluttes dermed onsdag, hvor det ventes, at centralbanken lader rente forblive urørt.

.\\˙ MarketWire