Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aktier: Vestas gik i udbrud i grønt C25 præget af tysk milliardpakke

18/3 17:04

Vestas brød tirsdag fri i toppen af et grønt C25, der blev trukket op af den gigantiske tyske investeringspakke, der efter meget tovtrækning endelig blev vedtaget.

Stemningen på det danske aktiemarked var positiv dagen igennem, hvor også udsigt til et muligt tøbrud i forhandlingerne om en våbenhvile i Ukraine trak op, idet den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske modstykke, Vladimir Putin, tirsdag talte i telefon med hinanden.

C25-indekset lukkede tirsdag 0,5 pct. højere i 1791,73.

Tirsdagens store nyhed var dog primært den tyske investeringsplan, der skal sende op mod 500 mia. euro til infrastruktur og yderligere milliarder til forsvar. Tirsdag eftermiddag stemte det tyske parlament en forfatningsændring igennem, der gør det muligt for landet at øge sin gæld og dermed finansiere de store investeringer.

- Den tyske pakke har drevet især de cykliske aktier her på det seneste. De ventes at få gavn af de investeringer, der skal foretages i Tyskland, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til MarketWire.

- Bankerne ligger også lunt, da forventningen om yderligere stimulans i Europa har skubbet renterne op, siger han videre.

Tirsdag steg den toneangivende tyske rente til nær det højeste niveau siden 2011. Sydbank steg 1,7 pct., Danske Bank steg 0,8 pct. og Jyske Bank med 1,2 pct.

Der var dog ingen, der nåede op på siden af Vestas, der startede dagen med positive ord fra finanshuset Jefferies og steg for fjerde handelsdag i træk.

- Den er ved at trække ud af det sidelæns dødvande, som den har ligget i, og det er der måske også et teknisk købssignal i det, som skubber lidt oven i, siger Martin Munk.

LUNKEN MODTAGELSE AF GENMAB-DATA

Genmab kom sent mandag med opmuntrende studiedata for Rinatabart Sesutecan, eller blot "Rina-S", til behandling af kræft i æggestokkene og underlivet.

Det var dog ikke noget, der afspejlede sig i tirsdagens handel. Her faldt Genmab-aktien med 0,8 pct. til 1389 kr.

- Vi havde helt klart troet, at den skulle have et nøk opad på den nyhed. Det sætter jo fokus på, at der er andet end Hexabody, som er lagt i graven nu efter Johnson & Johnsons (Genmabs parter, red.) afvisning. Så synes vi, at det her er et godt billede på, at der er andre gode pipeline-projekter hos Genmab, siger Martin Munk.

Jyske Bank har indregnet Rina-S til en værdi på 250 kr. til aktiekursen med en sandsynlighed på 50 pct. for at ramme markedet.

- Så det er ikke et uvæsentligt produkt hos Genmab, siger aktierådgiveren.

MEDVIND TIL VESTAS

Vestas steg mandag til det højeste niveau siden november 2024, og tirsdag fortsatte aktien frem med 4,5 pct. til 115,55.

For der er mere at hente i Vestas som over de kommende år, hvor vindaktien kan nyde godt af en ventet øget vækst i opsætningerne af vindmøller i Europa. Sådan lyder det i en analyse fra finanshuset Jefferies.

Jefferies anbefaler fortsat "køb" af aktien og justerede kursmålet en smule til 138 kr. fra 135 kr.

Blandt de øvrige analytikerændringer fik Novonesis hævet sit kursmål af Nordea til 530 kr. fra 510 kr. Banken fastholder sin købsanbefaling.

- Vi forventer, at Novonesis vil accelerere den organiske salgsvækst på megatrenden om bæredygtighed og en sundere levevis - men også i forbindelse med kommercielle synergier høstet på fusionen, skriver Nordea i en analyse.

Aktien steg 1,3 pct. til 413,40 kr.

.\\˙ MarketWire