Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Tysk milliardpakke sendte tyske aktier i vejret

18/3 17:56

De europæiske aktiemarkeder blev tirsdag sendt solidt i vejret, da vejen til den gigantiske tyske infrastrukturpakke på 500 mia. euro nu er banet. Det skete, efter at det tyske parlament tirsdag eftermiddag stemte en forfatningsændring igennem, der gør landet i stand til at øge lånoptagningen.

Navnlig de tyske aktier nød godt af udsigten til massive investeringer i infrastruktur og forsvar, mens de øvrige store børser også red med på bølgen.

Det brede Stoxx 600 steg 0,6 pct., mens det tyske DAX-indeks gik frem med 1 pct. I Frankrig steg CAC 40 0,5 pct., og det britiske FTSE 100 med 0,3 pct.

Den tyske industrikæmpe Thyssenkrupp steg helt til vejrs i Stoxx 600 med et plus på 12,6 pct., mens den tyske våbenproducent Rheinmetall gik op med 5,5 pct.

Med i toppen var også det britiske it-selskab Computacenter, som tilbyder ydelser og support inden for it-sektoren. Selskabet fremlagde tal for 2024, hvor ordrebeholdningen var mere end fordoblet i forhold til sidste år.

Samtidig lykkedes det Computacenter at komme tilbage på vækstsporet i anden halvdel af 2024. Lige præcis dette kom dog ikke som den helt store overraskelse, efter at selskabet allerede tilbage i januar offentliggjorde foreløbige tal for året.

Aktien steg 11 pct. Lige i hælene endte det ligeledes britiske it-selskab Softcat, som blev trukket op med 8,1 pct. forud for sit regnskab onsdag.

.\\˙ MarketWire