Nationalbanken venter 3,6 pct. vækst i BNP i 2025
19/3 09:39
Nationalbanken venter, at det danske bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse med 3,6 pct. i 2025.
Det viser Nationalbankens halvårlige prognose for den danske økonomi onsdag.
- Den relativt høje vækst i prognosen på 3,6 pct. i år skyldes blandt andet udviklingen i dansk produktion i udlandet og genåbningen af Tyra-feltet. Uden de to faktorer vurderer vi, at dansk økonomi vil vokse mere afdæmpet med en vækst på 1,4 pct. i år, lyder det fra nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i forbindelse med prognosen.
For 2026 ventes BNP-væksten at bremse op til 2,3 pct., mens den i 2027 ventes at lande på 2,0 pct.
.\\˙ MarketWire