Udsigterne for den danske økonomi ser gode ud i år, hvor der ventes pæn fremgang, men under overfladen lurer der samtidig globale risici, som kan forpurre de positive udsigter.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken i sin halvårlige prognose for den danske økonomi.

- Grundlæggende er der en god balance i dansk økonomi. Men vi står også over for en verden i forandring. Der er krig i Europa, og USA lægger kimen til en større handelskonflikt. Så bagved det gode billede gemmer der også nogle forhold, som kan tegne det lidt mere gråt og usikkert, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen på pressemødet i forbindelse med prognosen.

Nationalbanken venter, at det danske bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse med 3,6 pct. i 2025. Samtidig ventes de danske forbrugerpriser at stige 2,0 pct. i år, hvilket indikerer en inflation, som er kommet under kontrol.

Men ifølge Nationalbanken er der to overordnede usikkerheder, som truer den ellers positivt stemte prognose. På den ene side lurer handelskonflikten mellem USA og EU, mens også udsigten til markant forøgelse af forsvarsbudgetterne kan få effekt på økonomien.

TRUMPS TOLDKRIG ER KOMMET TIL DANMARK

- Vores analyser peger på, at øget fragmentering af verdensøkonomien eller et kraftigt fald i verdenshandlen kan betyde lavere vækst og højere priser. Det gælder både herhjemme og mere globalt, siger Christian Kettel Thomsen og påpeger, at den første forsmag på Donald Trumps toldhammer har ramt Danmark i form told på 25 pct. på stål- og aluminiumsprodukter fra EU.

Det svarer ifølge Nationalbanken til 5 pct. af den samlede eksport fra EU.

- Derudover har man fra USA's side udtrykt, at man vil sætte toldsatserne op på varer fra EU mere generelt. Hvordan det helt præcist bliver - det må vi så vente og se, siger nationalbankdirektøren.

Nationalbankdirektøren fremhæver, at den danske import og eksport er høj sammenlignet med øvrige lande i Europa. Derfor er Danmark også mere udsat end resten af kontinentet, hvis en handelskonflikt eskalerer.

I et scenarie hvor USA indfører told på alle varer og tjenester fra EU på 25 pct., viser modelberegninger fra Nationalbanken, at økonomien vil lide et tab i den danske bruttonationalindkomst, BNI, på omkring 1,3 pct. på kort sigt sammenlignet med en situation uden told.

På længere sigt - efter tilpasninger i økonomien som følge af toldmuren - vil tabet dog blive begrænset til en negativ effekt på under 0,5 pct.

Gennemsnittet for de øvrige lande i EU vil ifølge beregningerne lide et tab på omkring 0,9 pct. på den korte bane og 0,3 pct. på længere sigt.

MARKANT OPRUSTNING VIL UDFORDRE DE OFFENTLIGE FINANSER

Et andet fokuspunkt i Nationalbankens økonomiske prognose er den mulige effekt af den markante europæiske oprustning, der venter i de kommende år.

Herhjemme nyder den danske økonomi dog godt af sunde offentlige finanser, hvilket giver mulighed for et betydeligt løft i forsvarsudgifterne inden for det økonomiske råderum, vurderer Christian Kettel Thomsen.

- Men en meget markant, hurtig og permanent forøgelse af forsvarsudgifterne kan og vil udfordre de offentlige finanser, siger nationalbankdirektøren videre og påpeger, at det på længere sigt vil kræve finanspolitiske tiltag, hvor der hentes penge fra øvrige dele af økonomien.

Den egentlige effekt på den danske økonomi afhænger samtidig af, hvor det militære materiel skal komme fra.

Skal Danmark selv stå for en stor del af produktionen af militært materiel, bruge penge på højere driftsudgifter og mere personale, kan det skabe pres på arbejdsmarkedet i Danmark, lyder det.

- Og her tænker jeg særligt på, om det skaber så stor en efterspørgsel og pres på arbejdsmarkedet, at inflationen igen bliver for høj, siger nationalbankdirektøren.

Indkøb af militært materiel i udlandet vil ikke i sig selv skabe pres på arbejdsmarkedet eller påvirke inflationen, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire