Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Dagrofa, Dansk Industri og Nationalbanken

20/3 07:03

BØRSEN

DAGROFA KLARER SIG BEDRE END NOGENSINDE FØR

Topchefs nye strategi har ledt til at dagligvaregigantens omsætning øges med 2 pct. i 2024, til trods for ændrede forbrugsvaner hos danskerne. (side 2)

EU FREMLÆGGER STOR FORSVARSPLAN

EU-kommissionen kommer til at fokusere på forsvaret ved topmøde i Bruxelles. Senest i 2030 skal Europa kunne forsvare sig selv. (Forside, side 6)

NY PROGNOSE FOR DANSK ØKONOMI ER POSITIV

Trods geopolitiske udfordringer og ekstra regninger til forsvaret venter nationalbanken vækst på 3,6 pct. i bruttonationalproduktet. (side 8)

ØKONOM FRYGTER AMERIKANSK KOLLAPS

Økonom er nervøs for Donald Trumps skade på den amerikanske økonomi. Lignende angreb på amerikanske institutioner er ikke set før. (side 12-13)

NYKREDIT FORLÆNGER TILBUDSPERIODE FOR OPKØB

Tilbudsperioden for opkøbet af Spar Nord forlænges til den 3. april. Forlængelsen skyldes ifølge Nykredit manglende godkendelse fra konkurrencemyndighederne. (side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK INDUSTRI OPFODRER TIL FORSIGTIG KOMMUNIKATION

Interesseorganisationen Dansk Industri anbefaler danske virksomheder til at være påpasselige med bestemte ord indenfor diversitet og inklusion. Det sker midt i Donald Trump kamp mod "woke"-bevægelsen. (side 7)

STIGENDE BEHOV FOR EUROPÆISKE HANDELSAFTALER

Dansk Industri og plastproducent vurderer, at der er behov for flere europæiske handelsaftaler, som modvægt til toldkrigen med USA, der er Danmarks største eksportmarked. (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK ERHVERVSLIV ADVARER OM DANSK BOYKOT AF AMERIKANSKE VARER

Det danske erhvervsliv advarer om konsekvenserne ved en boykot af amerikanske varer, der i værste fald kan have enorme økonomiske konsekvenser, hvis USA gør gengæld. (Forside + side 4-5)

BUTIKSDØD HÆRGER STADIG - OGSÅ PÅ FREDERIKSBERG

Fysiske butikker lider fortsat under konkurrencen fra internethandel. På Frederiksberg har det på ti år ført til et fald i antal forretninger per indbygger på 20,2 pct., viser ny analyse. (side 2)

NATIONALBANKEN ADVARER OM STIGENDE INFLATION FRA FORSVARSPLANER

Den danske regerings planer om investeringer i forsvaret kan sætte gang i inflationen, hvis udgifterne permanent øges lidt for meget og lidt for hurtigt, advarer Nationalbankens direkte. (side 6)

.\\˙ MarketWire