Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 27 August kl 15.00 Læs mere her

Schweiz nærmer sig atter rente på 0 pct. efter ny ventet rentesænkning

20/3 10:00

Den schweiziske rente nærmer sig 0 pct. efter at centralbanken, SNB, torsdag som ventet har sænket renten med 25 basispoint til 0,25 pct.

Det viser tal fra Bloomberg News.

SNB står i modsætning til andre centralbanker ikke over for en inflation, der er begyndt at stige igen, påpeger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Omvendt har landet en ekstraordinær lav inflation, hvor seneste opgørelse viste en opbremsning til 0,3 pct. i februar fra 0,4 pct. i forrige måned.

- Det er i den meget lave ende i forhold til SNB’s målsætning om at holde inflationen under to procent, skriver Kim Blindbæk.

Dermed nærmer Schweiz nulrenten, hvor SNB tidligere - sammen med den danske nationalbank - har gjort brug af negative styringsrenter. Den schweiziske rente lå indtil september 2022 i negativt terræn.

- Skulle den schweiziske økonomi blive ramt af modvind og fortsat lav inflation, vurderer vi, at negative renter stadig er et værktøj i SNB’s værktøjskasse, skriver seniorøkonomen.

I både Schweiz og Danmark bundede renten ud på minus 0,75 procent tilbage i 2015, fremhæver Kim Blindbæk.

- Det viser tydeligt, at SNB er villig til at gøre, hvad der er nødvendigt for at styre inflationen – uanset om den er for høj eller for lav, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire