Fredagens internationale avisuddrag med Tesla, dollar og Deutsche Bank
21/3 07:35
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
TESLA TILBAGEKALDER MERE END 46.000 CYBERTRUCKS
Tesla har valgt at tilbagekalde mere end 46.000 Cybertrucks som følge at et ydre panel, der kan falde af under kørsel. Tilbagekaldelsen gælder alle Cybertrucks, der blev bygget fra november 2023 til februar 2025. (TESLA RECALLS MORE THAN 46,000 CYBERTRUCKS OVER SAFETY ISSUE)
PRIVATINVESTORER TAGER KAMPEN OP MOD HEDGEFONDE I EUROPA'S SVAR PÅ 'MEME STOCK'
En række af europæiske aktier er blevet til en slagmark for privatinvestorer, der tager kampen op mod shortsælgere i hedgefonde. "Small-scale traders" koordinerer indsatsen ved bevidst at købe aktier, der er blevet shortet af hedgefonde. (RETAIL INVESTORS TAKE ON HEDGE FUNDS IN EUROPE'S ANSWER TO 'MEME STOCK' MANIA)
'BIG FOUR' ANGRIBER IRS EFTER SKATTEBEHANDLING AF COCA-COLA
Deloitte, PwC, KPMG og EY har udført en række angreb på Internal Revenue Service (IRS), som beskyldes for urimelig adfærd over for multinationale selskaber som Coca Cola. Det undergraver tilliden til det amerikanske skattesystem. (BIG FOUR ACCOUNTANTS ATTACK IRS OVER 'CAPRICIOUS' US TAX TREATMENT OF COCA-COLA)
USA FORSØGER AT GENÅBNE BETINGELSERNE I AFTALEN OM MINERALER I UKRAINE
Donald Trump administrationen forsøger at få adgang til kritiske mineraler og energiaktiver i Ukraine og udvider dermed sine økonomiske krav til Kiev. Administrationen vil inkludere atomkraftværk under russisk kontrol i en bredere økonomisk aftale. (US SEEKS TO REOPEN TERMS OF UKRAINE MINERALS DEAL)
SVAGERE DOLLAR FORSTÆRKER SMERTEN FOR UDENLANDSKE AKTIEINVESTORER
Europæiske aktieinvestorer i amerikanske aktier har fået et dobbelt slag, da et fald i dollaren gør tabet på aktier endnu mere smertefuldt. Dermed afsluttes et mønster, hvor en stærkere dollar kunne modvirke nogle af faldende. (DOLLAR SLUMP MAGNIFIES STOCK MARKET PAIN FOR FOREIGN INVESTORS)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
GOOGLE'S CYBERSIKKERHEDSAFTALE FORVANDLER EN LILLE INVESTERING TIL EN GEVINST PÅ 4 MILLIARDER DOLLAR
Venture kapital virksomheden, Index Ventures, står til at tjene 250-gange startkapitalen i en startup, som Google har indvilliget i at købe. (GOOGLE'S CYBERSECURITY DEAL SPINS TINY INVESTMENT INTO $4 BILLION WINDFALL)
NIKE FORVENTER FALD I SALGET I FJERDE KVARTAL
Nike forventer, at salgsnedgangen vil accelerer, da Nike vil fortsætte med at presse priserne ned for at rydde lageret i håb om at vende salgsnedgangen. (NIKE FORECAST STEEPER FOURTH-QUARTER SALES DROP IN EARLY DAYS OF TURNAROUND)
SVAG EFTERSPØRGSEL EFTER B2B FORSENDELSER FÅR FEDEX TIL AT SÆNKE FORVENTNINGER
FedEx har sænket sine forventninger til året med henvisning til en svag efterspørgsel efter B2B-forsendelser. Det begrundes i, at der er svaghed og usikkerhed i USA's fremstilligsøkonomi. (FEDEX CUTS OUTLOOK, DESPITE HIGHER PROFIT, SALES)
GRUNDLÆGGERNE AF BEN & JERRY VIL HAVE UNILEVER'S TIDLIGERE CEO TILBAGE
Grundlæggerne af Ben & Jerry ønsker, at Unilevers afskedigede CEO, David Stever, skal have sit job tilbage. Der har været en årelang konflikt mellem Ben & Jerry og dets moderselskab, Unilever. (BEN & JERRY'S FOUNDERS SAY THEY STAND BEHIND OUSTED CEO)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
PENTAGON RYGTES AT ARRANGERE BRIEFING FOR MUSK OM POTENTIEL KRIG MED KINA
Pentagon skal efter planen fredag briefe Elon Musk om det amerikanske militærs plan for enhver krig, der måtte bryde ud med Kina, sagde to amerikanske embedsmænd torsdag. Adgangen ville være en stor udvidelse af Elon Musks regeringsrolle og fremhæve hans interessekonflikter. Efter artiklen blev bragt benægtede Pentagon-embedsmænd og præsident Trump, at mødet ville handle om militære planer, der involverer Kina. (PENTAGON SET UP BRIEFING FOR MUSK ON POTENTIAL WAR WITH CHINA)
DOMMER FORBYDER SOCIALSIKRINGSANSATTE AT GIVE DOGE UREDIGEREDE DATA
En føderal dommer i Maryland udstedte torsdag en midlertidig retskendelse, der forhindrer Social Security Administration i at give Elon Musk og medlemmer af hans Department of Government Efficiency adgang til følsomme data, der er gemt i agenturets systemer, eller i at beholde følsomme data, som de allerede havde taget. (JUDGE BARS SOCIAL SECURITY OFFICIALS FROM GIVING GOGE UNREDACTED DATA)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
EU KLAR TIL AT LÆGGE YDERLIGERE SANKTIONER PÅ RUSLAND
Med undtagelse af Ungarns Viktor Orbán er EU's ledere klar til at øge presset på Rusland gennem yderligere sanktioner. Topmødeforhandlinger afslørede en geografisk splittelse om oprustning af Europa. (EU READY TO IMPOSE MORE SANCTIONS ON RUSSIA AFTER SUMMIT TALKS)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
ACCENTURE GIVER ELON MUSKS AMERIKANSKE NEDSKÆRINGER SKYLDEN FOR OMSÆTNINGSFALD
De føderale nedskæringer, som det Elon Musk-ledede Department of Government Efficiency har gennemført, har forårsaget forsinkelser og annulleringer af nye kontrakter, siger konsulentfirmaet Accenture. (ACCENTURE BLAMES ELON MUSK'S US SPENDING CUTS FOR DROP IN REVENUES)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
LUFTHAVNEN I HEATHROW VIL EFTER BRAND VÆRE LUKKET HELE DAGEN
London-lufthavnen Heathrow vil være lukket hele dagen efter en større strømafbrydelse forårsaget af en brand i en nærliggende elektrisk transformerstation, der forsyner lufthavnen. (HEATHROW AIRPORT TO REMAIN CLOSED ALL DAY AFTER HUGE FIRE IN WEST LONDON CAUSES BLACKOUT)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)
DEUTSCHE BANK NEDLÆGGER STILLINGER OG LUKKER FILIALER
Deutsche Bank intensiverer spareprogrammet i sin privatkundeforretning. I år vil næsten 2000 af de nuværende 30.000 job i denne division blive skåret væk, meddelte bankens topchef, Christian Sewing på en konference i London. Lønsomheden skal forbedres og forrentningen af egenkapitalen op på omkring 15 pct. inden for 24 måneder, lød det fra Sewing, som også annoncerede prisstigninger for de ca. 18 mio. kunder i Deutsche Bank og Postbank. (DEUTSCHE BANK BAUT STELLEN AB UND SCHLIESST FILIALEN)
.\\˙ MarketWire