Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Brandvarmt arbejdsmarked fortsatte rekordridt i januar

21/3 08:26

Antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked voksede med 5500 personer i januar.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag morgen.

Stigningen i beskæftigelsen betyder, at 3.045.400 personer havde et lønmodtagerjob i årets første måned.

Det er aldrig før set højere og er dermed en fortsættelse af tendensen på det danske arbejdsmarked de seneste år.

Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, er ikke overrasket over, at beskæftigelsen fik en god start på året.

- Vi har set et stærkt momentum i beskæftigelsen den seneste tid - og i dansk økonomi i det hele taget, skriver han i en kommentar.

- Og selv om Trump sender chokbølger gennem de finansielle markeder, så er det formentlig ikke noget, der får afgørende betydning for beskæftigelsen herhjemme på den helt korte bane.

- Selv en omfattende handelskrig mellem USA og Europa rammer først arbejdsmarkedet med forsinkelse.

/ritzau/