Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renter lidt op før tysk erhvervstillid og amerikansk forbrugertillid

25/3 08:52

Renterne tikker lidt op fra åbningen på det danske obligationsmarked tirsdag, som byder på tysk erhvervstillid samt tal for udviklingen i forbrugertilliden i USA.

Renten på den tiårige danske statsobligation ligger tirsdag morgen 2 basispoint højere i 2,49 pct.

Dagens vigtigste nøgletal er den amerikanske forbrugertillid, som i februar faldt til det laveste niveau i 10 måneder.

- Trumps toldsatser og massefyringer i den offentlige sektor har skabt usikkerhed blandt virksomheder og forbrugere. En lav forbrugertillid kan bremse forbruget og den økonomiske vækst i første kvartal, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en morgenkommentar.

Forbrugertilliden i USA faldt i februar til 98,3 fra 105,30 måneden før, og i tirsdagens opgørelse for marts, som offentliggøres kl. 15, ventes et yderligere fald til 94,0.

Markedsdeltagerne kan varme lidt op med det tyske Ifo-indeks, der lander kl. 10.

I februar var det lavere end ventet på 85,2, men i tirsdagens måling ventes det at vise en stigning til 86,7.

- Denne positive udvikling kan forventes at fortsætte i de kommende måneder, især efter at den tyske investeringsplan blev endeligt vedtaget i fredags, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Udover nøgletallene vil der fortsat være stor fokus på nyt om toldkrigen.

Donald Trump har igen i nat luftet nye toldtrusler.

- Han truede med told på biler i de kommende dage, men til gengæld indikerede han, at en del lande vil blive friholdt for gengældelsestolden. Det kan dog være de 85 pct. af landene, som ikke omfattes af gengældelsestolden. Trump har også annonceret en told på 25 pct. på varer fra de lande, der køber olie af Venezuela. Den får effekt fra den 2. april og rammer især Kina, skriver Jyske Bank.

.\\˙ MarketWire