Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Zealand og Danske Bank i top i grønt C25

25/3 11:25

Med udsigt til et kurspotentiale på tæt ved 100 pct. har Zealand Pharma tirsdag lagt sig i spidsen af det danske eliteindeks.

Det er finanshuset KBC, der har løftet sit kursmål for biotekselskabet, og Danske Bank er også understøttet af et børshus' mere optimistiske forventninger.

Efter tre dage med fald ligger det danske C25-indeks tirsdag ved 11,15-tiden med en fremgang på 0,7 pct. i 1746,16.

I Europa er der også glæde at spore blandt investorerne, da det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger med en stigning på 0,6 pct.

Det er blandt andet positive udsigter for aktier, der er med til at hjælpe aktierne fortæller Danske Banks chefhandler, Mads Zink, til MarketWire.

- Alt peger i den rigtige retning bortset fra politik, Trump og told. Lige nu er der ikke noget nyt ude på den front, og derfor får de positive makrotal lov til at dominere lidt, fortæller chefhandlerne med henvisning til blandt andet mandagens foreløbige PMI-tal.

ZEALAND LØFTES

Zealand Pharma spås et stort potentiale hos finanshuset KBC Securities, som har løftet kursmålet for aktien til 1120 kr. fra 970 kr.

Anbefalingen er uændret "køb", fremgår det af Bloomberg.

Zealand-aktien stiger 3,7 pct. til 580,50 kr. og dermed kommer den lidt igen på kun den anden dag med fremgang siden den kæmpemæssige optur på 37,9 pct. til 674 kr. den 12. marts.

Her blev aktien understøttet af milliardaftalen med medicinalkæmpen Roche om det mulige vægttabsmiddel Petrelintid.

BANKER OGSÅ I HOPLA

Danske Bank ligger med helt fremme i C25-feltet med en stigning på 2,5 pct. til 237,30 kr., efter at JPMorgan har løftet kursmålet for bankens aktie til 250 kr. fra 205 kr.

Det amerikanske finanshus har også hævet kursmålet for Nordeas aktie, så det nu lyder på 95,84 kr. mod tidligere 78,13 kr.

Nordea ligger med en kursstigning på 1,4 pct. til 90,18 kr. og Jyske Bank er også ombejlet med et plus på 1,8 pct. i 596 kr.

De danske banker følger ifølge Mads Zink en positiv udvikling for de europæiske bankaktier, der også understøttes en smule af stigende renter.

Nederst i C25-indekset ligger Mærsk med et fald for B-aktien på 1,7 pct. til 11.800 kr., hvilket ifølge Mads Zink kommer uden selskabsspecifikt nyt samt i kølvandet af mandagens stigning på 3,1 pct.

Tyske Berenberg har regnet sig frem til et lavere kursmål for Ørsted på 390 kr. mod tidligere 450 kr. Finanshuset fortsætter dog med at have en købsanbefaling for energiaktien, der stiger 0,9 pct. til 320 kr.

Uden for C25 er der også analysenyt til Embla Medical, der har fået skåret kursmålet til 40 kr. fra 42,80 kr. af Nordea, som samtidig holder fast i sin købsanbefaling for aktien.

Emblas aktie ligger uændret i 28,70 kr.

.\\˙ MarketWire